At blive forældre er en af de mest betydningsfulde overgange i livet, på niveau med at blive voksen, flytte hjemmefra, blive gift og trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. For de fleste er forældreskab for-bundet med glæder og en meningsfuldhed, som ikke tåler sammen-ligning med noget andet. Men for mange er det også forbundet med tvivl, nedtrykthed, skuffelse og rådvildhed. At blive forældre er også et tab af en tidligere tilværelse, der nu helt og holdent underlægges et andet, lille menneskes behov.
Disse følelser er ofte forbundet med skam og tabu i et samfund, der gør forældreskabet til selve meningen med livet. Problemstillingerne vedrørende forældreskabet kan således være talrige og forskellig-artede. I Nordsjællands Psykologhus tilbyder vores erfarne psykologer parterapi og familiebehandling gennem en kognitivt adfærds-terapeutisk tilgang til diverse problematikker, der kan opstå i forbindelse med forældreskab.
Kontakt os for en samtale
Ønsker du at bestille tid til en samtale om problemstillinger vedrørende forældreskabet? Du kan bruge kontaktformularen til højre eller sende os en mail på an@nordsjaellandspsykologhus.dk
Du kan også ringe til os på tlf. 4030 0522
Humørpåvirkninger
Uventede negative følelser
Det er ikke usædvanligt, at forældre ikke med det samme og allerede på fødegangen føler den forventede alt-overskyggende kærlighed til den lille ny. Dette kan komme bag på de nybagte forældre og få dem til at føle, at de skal spille en rolle over for familie og venner. Det er heller ikke usædvanligt, at den første tid efter fødsel medfører store humørsvingninger, følelser af ned-trykthed, irritabilitet og angst i forhold til det nye ansvar, man står med. Det kan føles overvældende og usikkert at stå med de svære følelser alene.
Depressionstilstande
Som oftest bliver mor, men i et vist omfang også far, revet ud af deres normale arbejdsliv og omgangskreds og i lange perioder bundet til hjemmet. Denne sociale tilbagetrækning i kombination med søvnmangel og de mange nye krav, som forældreskabet stiller, kan føre til egentlige depressionstilstande – for både mor og far. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser at ca. 11% mødre og 7% fædre får en fødselsdepression, og sandsynligheden er større hvis man tidligere har haft depressive perioder eller oplever isolation eller vold i hjemmet. Fødsels-depressioner kan allerede opstå under graviditeten. Det sker typisk som følge af en overbelastning, man ikke selv er i stand til at komme ud af, hvorfor det er relevant at søge professionel hjælp.
Familiedannelse
Ufrivillig barnløshed
Ikke at kunne få børn kan føre til følelser af sorg, vrede, frustration og tab af kontrol, samt være en voldsom belastning for et parforhold. Ofte tackler man ufrivillig barnløshed forskelligt, hvilket kan være en stor udfordring for forholdet. En undersøgelse fra 2018 peger på, at hvorvidt man forstår den ufrivillige barnløshed som et individuelt eller fælles problem har signifikant indflydelse på graden af tilfredshed i parforholdet. At være i fertilitetsbehandling kan være et langstrakt forløb med mange op og nedture, der stresser parforholdet. Jo længere tid man prøver og ikke lykkes, eventuelt med sundhedsvæsenets hjælp, jo mere synes alle de steder, man færdes at være fyldt med glade forældre, der skubber en barnevogn eller bygger snemænd eller tramper i vandpytter med deres små børn. Savnet kan samle sig til en knude i maven – og drive en kile ind mellem et ellers velfungerende par: ”Måske ville jeg kunne få børn med en anden?”
Adoptivbørn og kunstig befrugtning
Adoptivbørn og børn som resultat af kunstig befugtning ved brug af andre menneskers kønsceller udgør en helt anden udfordring af et parforhold. Par, der får børn ved hjælp af kunstig befrugtning, kan opleve at blive mødt af et socialt stigma, der udgør en yderligere stressfaktor på overgangen til forældreskabet. Ofte oplever forældre til adoptivbørn en Honey Moon-fase umiddelbart efter de har fået deres barn hjem, potentielt grundet den lange ventetid, hvilket kan give færre negative virkninger, end biologiske forældre oplever. Adoptivforældre kan imidlertid opleve højere niveauer af stress senere i livet. For lige så stor en glæde disse børn kan være forbundet med, lige så stor tvivl og usikkerhed kan de give anledning til: Hvornår skal man fortælle dem det – hvis man da skal? Vil de føle sig forkerte, hvis de får det for tidligt at vide? Og hvornår vil det blive tydeligt for dem selv, hvis de ikke får det at vide?
Sammenbragte familier
Børn i sammenbragte familier kan på samme måde være både en kilde til glæde og konflikt. Det kan være en kompleks overgang fra kernefamilie til sammenbragt familie med forandringer i forælder-barn relationerne og dannelsen af nye stepforælder-stepbarn relationer. I disse familier er der ofte adskillige forældreroller på spil med dertilhørende forskelligartede forventninger, hvilket kan komplicere familiedynamikken. For hvor meget kan jeg tillade mig at bestemme over dine børn, og hvornår nedlægger jeg selv veto, fordi det er mine børn? Hvordan etablerer man en nogenlunde forudsigelig og struktureret hverdag på tværs af flere husholdninger med nogenlunde rammeregler, krav og forventninger? Disse spørgsmål er efterhånden ganske mange familier og par nødt til at forsøge at navigere i.
Forældreskabets indflydelse på parforholdet
Nye ansvarsopgaver, omfordeling af opgaver i hjemmet og mindre kvalitetstid kan lægge et stort pres på parforholdet. Mange par oplever et lille men signifikant fald i tilfredsheden i parforholdet i overgangen til forældreskabet.
Studier viser, at denne utilfredshed blandt andet hænger sammen med tilknytningsmønstre, hvor forældre med utryg tilknytning i højere grad end forældre med tryg tilknytning oplever utilfredshed i parforholdet i overgangen til forældreskabet. Presset mærkes yderligere, når forældreorloven er overstået, og det nye familieliv skal til at afbalanceres med arbejdslivet. Adskillige opgørelser har gennem de seneste årtier konstateret, at et stort flertal af alle skilsmisser finder sted 2-4 år efter, at et par får deres første barn. Når den slidsomme hverdag indfinder sig, følger frustrationerne og skænderierne og de lange perioder med tavshed.
Kognitiv adfærdsterapi
til par og familier
Nordsjællands Psykologhus tilbyder parterapi og familierådgivning til forældre og familier i alle de ovennævnte situationer – og flere til.
Terapien vil tage udgangspunkt i og blive tilrettelagt ud fra det konkrete par eller families specifikke udfordringer. Typiske omdrejningspunkter for terapien er forbedring af kommunikationsevner og problemløsningsstrategier samt styrkelse af familiens refleksionsevne, empati og sammenhængskraft. Dette sker blandt andet gennem adfærdsændringer, identificering og omstrukturering af rigide tankemønstre samt følelsesreguleringsteknikker.