Metakognitiv behandling til børn med angst

Vi opdeler normalt ikke vores tanker fra, hvad vi forstår som vores selv og den ydre verden, men sammensmelter dem til én virkelighed. Derfor formår vi ofte ikke at anskue vores tanker som indre repræsentationer, der er adskilt fra den ydre verden og selvet. Gennem den metakognitive indstilling lærer man at separere disse ting. Tanker forstås som en type af repræsentationer, der kan være mere eller mindre præcise. På den måde kan man træde tilbage fra sine tanker og anskue dem som en del af et større landskab af indtryk, hvilket giver de negative tanker mindre indflydelse over ens selvforståelse og opfattelse af den ydre verden.

Grundlæggende for metakognitiv terapi er forståelsen af metakognitioner. Metakognitioner er de kognitive evner, vi bruger til at kontrollere, evaluere og tillægge tanker en betydning. De påvirker, hvad vi retter opmærksomheden imod og hvad, der træder frem for vores bevidsthed. De former vores vurderinger og influerer hvilke strategier, vi anvender til at regulere vores følelser.

Metakognitiv viden er de antagelser, vi har om vores egen tænkning. Man kan f.eks. have antagelser om, at ”hvis jeg fokuserer på faresignaler, undgår jeg fare”, eller ”jeg har ingen kontrol over mine tanker”. Ens metakognitive antagelser har en central indflydelse på, hvordan man responderer på negative tanker og følelser. De kan være drivkraften bag problematiske tankemønstre, der fører til psykisk lidelse. Det findes både positive og negative metakognitive antagelser:

Negative metakognitive antagelser centrerer sig omkring, at tanker er ukontrollerbare og farlige. Angste børn har typisk en antagelse om, at bekymringer ikke kan stoppes, og at bekymringer dermed styrer barnet og ikke omvendt.

Positive metakognitive antagelser er antagelser om, at det er gavnligt at tænke på en bestemt måde. Det kan typisk være, at man tror bekymringer forbereder én på mulige problemer i fremtiden. Trods navnet kan positive metakognitive antagelser vedligeholde angsten lige såvel som negative antagelser.

Disse strategier er måder at respondere på i forsøget på at kontrollere eller ændre ens tænkning. Når man har en psykisk lidelse, opleves det ofte som om, ens tænkning er ude af kontrol, hvorfor responsen typisk bliver at forsøge at kontrollere tænkningen. Det kan f.eks. være forsøg på at undertrykke tanker, analysere tidligere erfaringer eller fokusere på negative stimuli. Problemet med de fleste strategier er, at de vedligeholder en følelse af trussel og fare.

Metakognitiv terapi lærer barnet ved hjælp af viljestyret kontrol, at det er i stand til at flytte sin opmærksomhed fra en ting til en anden. Dette gør op med barnets rigide tankegang om, at det ikke kan styre, hvordan det reagerer på tanker. Barnet lærer derimod, at det godt kan kontrollere, hvor opmærksomheden rettes hen, og hvad det bruger energi på.

I terapien lærer barnet detached mindfulness, som er en hensigtsmæssig måde at forholde sig til og opleve sine tanker på. Detached mindfulness indebærer at barnet, gennem metaforer og øvelser, lærer at anerkende tilstedeværelsen af sine triggere uden at analysere eller reagere på dem. En metafor, der kan illustrere detached mindfulness for barnet er myggestikmetaforen; triggere er ligesom et myggestik. Det klør kun mere, hvis man kradser i det, men hvis man lader det være, så vil det med tiden klø mindre.

Med hjælp fra psykologen lærer barnet at sætte spørgsmålstegn ved, om det er sandt at antage, f.eks. at bekymringer er ukontrollerbare, farlige, eller hjælper barnet med at løse problemer. Der introduceres i stedet en anden måde at forstå tanker på, hvormed bekymringer er normale, kan kontrolleres og erstattes af andre indtryk.