Skolevægring

Det er vigtigt at skelne mellem skolevægring og pjæk, da disse adskiller sig på adskillige punkter. Skolevægring involverer hyppigt og vedvarende fravær, hvor barnet i høj grad er følelsesmæssigt påvirket af situationen, mens pjæk indebærer sporadisk fravær, hvor barnet føler en mindre grad af ubehag.

Skolevægring begynder typisk med almindelige sygdomssymptomer som kvalme og ondt i maven eller hovedet samt små indikationer på mistrivsel, såsom besvær med at komme op om morgenen. Dette fører ofte gradvist til hyppigere og længerevarende skolefravær. En ond cirkel kan udvikle sig, hvor barnet og familien opgiver kampen for at komme i skole, og barnet bliver hjemme i en længere periode.

Et barn med ufrivilligt skolefravær ændrer typisk sine daglige rutiner og søvnrytme, isolerer sig hjemme og har minimal kontakt med jævnaldrende, hvilken kan føre til ensomhed og yderligere mistrivsel.

Længerevarende skolefravær påvirker ikke kun det enkelte barn, men også systemet omkring barnet; forældre, søskende, klassekammerater og lærere.

Skolevægring kan påvirke barnets fremtidige trivsel og lede til langvarige konsekvenser såsom lavere karakterer og mindre sandsynlighed for at fuldføre en ungdomsuddannelse.

Da skolevægring er et komplekst fænomen, der kan afgrænses på forskellige måder, er forekomsten af problematikken vanskelig at præcisere. Dog peger flere tal på, at ufrivilligt skolefravær er et stigende fænomen.

En undersøgelse af Epinion for Dansk Lærerforening viser at 27% forældre har oplevet episoder, hvor deres børn har haft skolevægring.

Kigger man på den generelle skolefraværsprocent er denne også stigende. I skoleåret 2020/2021 havde hvert niende barn over 10% fravær, mens det for skoleåret 2021/2022 var hvert fjerde barn.

Børn med længerevarende skolefravær udvikler ofte en anden døgnrytme end skolegående børn. De falder sent i søvn, ofte grundet bekymringstanker, og vågner dermed sent. Det medfører, at det skolevægrende barn har en anden hverdagsrutine end resten af familien, hvilket kan understøtte barnets følelse af isolation.

Mens nogle skolevægrende børn fortsat går til fritidsaktiviteter, har andre stort set ingen kontakt til verdenen uden for hjemmet. Disse børn beskriver følelser af træthed og kedsomhed.

Derudover er skolevægrende børn som oftest klar over den fysiske og psykiske belastning, deres længerevarende skolefravær har på familien. Børnene kan derfor yderligere bekymre sig om de andre familiemedlemmers situation.

Generelt føler skolevægrende børn sig ensomme, og nogle savner venskaberne i skolen, mens andre bevist tager afstand fra sine klassekammerater. Typisk savner de også kontakt med deres lærere og udtrykker ofte et ønske om, at lærere har større fokus på, hvordan de kan understøtte bedre trivsel i klassen.

Fra en kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang understreges vigtigheden
i at påbegynde en indsats så hurtigt som muligt for at få et skole-vægrende barn tilbage i skole. Det skyldes ønsket om at barnets undgåelsesadfærd ikke skal forstærke angsten yderligere, og at barnets akademiske og sociale evner ikke bliver forringet.

Hver enkelt situation er unik, og det er afgørende at tage hensyn til barnets individuelle behov, udfordringer og omstændigheder i forhold til skolevægringen.

Nedenstående behandlingsforløb bliver, af vores erfarne psykologer i Helsingør, fleksibelt tilpasset barnets udviklingsmæssige niveau og familiens specifikke problematikker. Desuden kan barnets lærere yderligere inddrages i processen.

Terapiforløbet er opbygget således, at barnet og forældrene både har samtaler med psykologen sammen og hver for sig. På den måde styrkes barnets følelsesmæssige uafhængighed fra forældrene i de tilfælde, hvor det er en del af problematikken.