Evidensbaseret psykologisk behandling og undersøgelse i Nordsjælland udført af autoriserede psykologer

ADHD

Kontakt os for en samtale

Ønsker du at bestille tid til en samtale om ADHD hos enten dig selv eller dit barn? Du kan bruge kontaktformularen herunder.

    Priser

    1100 kr.

    Normal samtale

    konsultation af 50 min.

    Hvad er ADHD?

    ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder og er en udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelse. Lidelsen er kendetegnet ved, at man fra barndommen let bliver afledt, og at ens adfærd er præget af hyperaktivitet og impulsivitet. Personer med denne diagnose kan have tendens til at leve i nuet og har derfor problemer med tidsstyring og at overskue fremtidige planer. Dette skyldes ikke manglende viden eller lav intelligens, men derimod vanskeligheder ved at anvende og tilgå brugbar viden i afgørende situationer. I Nordsjællands Psykologhus tilbyder vi evidensbaseret kognitiv adfærdsterapi til behandling af ADHD. Hvis du er interesseret i at vide mere, kan du læse videre om forekomst, årsager og symptomer på ADHD her på hjemmesiden.

    Hvad er ADD?

    En undertype af ADHD kaldes ADD eller Attention Deficit Disorder, som også er en opmærksomhedsforstyrrelse. Dog adskiller ADD sig ved ikke at indebære hyperaktivitet som et symptom. Personer med denne lidelse oplever ligeledes opmærksomhedsforstyrrelser, samt problemer med impulsivitet og koncentrationsbesvær. Derudover har mange med ADD en opfattelse af sig selv som doven eller indadvendt, hvilket kan have stor indflydelse på deres selvbillede. Generelt opdages ADD typisk senere i livet, og der diagnosticeres flere kvinder end mænd med denne lidelse.

    Forekomst

    Studier viser, at prævalensen for børn og unge med ADHD er 5-7% på tværs af kontinenter. Diagnosen følger typisk med ind i voksenlivet, da 40-70% af børn diagnosticeret med ADHD fortsat har symptomer i ung voksenalder. Desuden har 20-30% af børn med ADHD mindst ét familiemedlem, der også har diagnosen.

    Årsager

    Genetiske forhold spiller en væsentlig rolle for udviklingen af en opmærksomhedsforstyrrelse, omend miljømæssige opvækstforhold også har betydning. Adskillige kandidatgener, der regulerer neurotransmissionen af dopamin og noradrenalin, er identificeret hos personer med ADHD. Dopamin er vigtig i forhold til arbejdshukommelsen, læring og motivation, mens noradrenalin er involveret i vedligeholdelsen af opmærksomhed, hvorfor en lavere funktionsdygtighed af disse neurotransmittersystemer menes at resultere i det symptombillede, der viser sig hos personer med ADHD. Også præ- og perinatale forhold kan have en indflydelse på udviklingen af lidelsen. Disse er eksempelvis alkoholforbrug og rygning under graviditeten eller lav fødselsvægt. Yderligere er der også beviser for at ekstrem modgang i barndommen kan føre til en opmærksomhedsforstyrrelse. Dette kan skyldes, at manglende tryg tilknytning påvirker ens evne til at regulere følelser, opmærksomhed og impulsivitet. Et bredere samspil mellem gener og miljø er altså involveret i årsagerne bag ADHD.

    Diagnosekriterier

    I Danmark anvendes diagnosesystemet International Classification of Diseases (ICD), mens Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM) er et amerikansk diagnoseklassifikationsystem. DSM er dog relevant at kende til i Danmark, da officielle kliniske retningslinjer er baseret på forskning ud fra DSM-kriterierne, hvilket man forholder sig til i klinisk praksis. Der findes imidlertid forskelle på ICD- og DSM-kriterierne for ADHD. I ICD-10 kræves det, at man har haft symptomer på ADHD før syvårsalderen, mens det i DSM-5 først er påkrævet ved 12-årsalderen. Desuden skal man i ICD-10 have symptomer på både opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet, hvor man i DSM-5 i stedet har defineret tre typer af ADHD. Disse indebærer én type særligt med opmærksomhedsforstyrrelse, én type særligt med hyperaktivitet og én type, der er både-og.

    Ønsker du at bestille tid til en samtale om ADHD hos dig selv eller dit barn?

    Symptomer

    Overordnet oplever personer med ADHD at have problemer med eksekutive funktioner. Derfor besværliggøres de handlinger, der kræver autonom kontrol; herunder hæmning, selvindsigt, arbejdshukommelse, emotionsregulering, planlægning og problemløsning. Disse vanskeligheder kommer typisk til udtryk i nedenstående tre symptomområder:

    Problemer med opmærksomhedsfunktionen

    Personer med en opmærksomhedsforstyrrelse har et sanseapparat, der ift. andres er mere tilbøjeligt til at orientere sig mod nye stimuli fra omgivelserne. Derfor er man typisk let afledelig, og man kan ofte føle, at man keder sig, hvis der ikke sker noget nyt omkring én. Man kan også opleve at have svært ved at vænne sig til det støjbillede, der er omkring én, og derfor kæmpe med at abstrahere fra irrelevante lyde, som andre sorterer fra. Desuden kan man have tendens til hastværk, hvilket kan efterlade et indtryk hos andre af, at man er sjusket eller rodet.

    Hyperaktivitet

    Når man har ADHD, har man typisk brug for konstant at bevæge sin krop, og det bliver særligt tydeligt i situationer, hvor andre sidder stille, og man selv har brug for at stå op eller gå rundt i rummet. Som voksen har man ofte nemmere ved at kontrollere sin hyperaktive krop, end man har som barn. Dog oplever mange voksne, at det i stedet kommer til udtryk som en indre uro og rastløshed, der kan opleves som ubehagelig.

    Impulsivitet

    At man er impulsiv, kommer til udtryk ved, at man har problemer med inhibition, dvs. at hæmme indskydelser, idéer mv. Det kan optræde, når andre snakker, og man bryder ind for at sige det, der pludselig falder én ind. Det kan desuden komme til udtryk ved, at man finder det anstrengende at stå i kø i supermarkedet, hurtigt bliver utålmodig, eller at man træffer beslutninger uden at tænke sig om først.

    Yderligere symptomer

    Andre symptomer kan også identificeres, som ikke er inkluderet i diagnosticeringen af en opmærksomhedsforstyrrelse, men som alligevel typisk fremtræder hos voksne med ADHD. Disse er blandt andre emotionel labilitet i form af humørsvingninger eller voldsomme, kortvarige udbrud, overfokusering på én aktivitet som kompensation for opmærksomhedsproblemer, samt brug af overspringshandlinger og søvnproblemer.

    Behandling af opmærksomhedsforstyrrelse med kognitiv adfærdsterapi

    Studier viser, at behandling med kognitiv adfærdsterapi bidrager signifikant til at reducere ADHD-symptomer i forhold til ikke at modtage behandling. Det overordnede mål med kognitiv adfærdsterapi til behandling af ADHD er at træne klienter i at anvende kompenserende strategier i hverdagen. I terapien arbejdes der derfor med at få integreret specifikke færdigheder, der er gavnlige for klienten, så symptomerne ikke påvirker hverdagen negativt.

    Studier viser, at behandling med kognitiv adfærdsterapi bidrager signifikant til at reducere ADHD-symptomer i forhold til ikke at modtage behandling. Det overordnede mål med kognitiv adfærdsterapi til behandling af ADHD er at træne klienter i at anvende kompenserende strategier i hverdagen. I terapien arbejdes der derfor med at få integreret specifikke færdigheder, der er gavnlige for klienten, så symptomerne ikke påvirker hverdagen negativt.

    Problemer med strukturering

    En vigtig færdighed, personer med ADHD kan lære at opnå gennem behandling, er at strukturere deres tid og deres fysiske omgivelser. I terapien vil klienten, med støtte fra psykologen, lære at prioritere mellem hverdagens opgaver, undersøge forventede vanskeligheder og barrierer for færdiggørelsen af en specifik opgave samt planlægge hensigtsmæssige måder at overkomme disse på. Yderligere kan der arbejdes med at reducere tilbøjeligheden til at blive distraheret, ved at identificere særligt forstyrrende situationer og forstå motivationen bag distraherbarheden. Her kan mønstre af indre distraktion i form af negative tanker muligvis ligge til grund. Ved hjælp af kognitiv omstrukturering kan disse tankemønstre og antagelser opdages, og herefter kan der gradvist udvikles en mere realistisk og hjælpsom måde at tænke på.

    Hjælp til planlægning

    En anden grundlæggende færdighed, der kan trænes gennem kognitiv adfærdsterapi, er at planlægge sin fremtid, hvilket blandt andet involverer at forudse risikofyldte situationer, hvor man kan føle sig særligt sårbar. Ved at identificere disse situationer kan klienten, sammen med psykologen, på forhånd overveje hvilke overkommende strategier, der vil være fordelagtige at anvende i situationen. Når man på den måde øver sig i at gennemtænke konsekvenserne af ens adfærd, kan man lære at håndtere eller undgå fremtidige svære situationer.

    Målsætning, dagsorden og hjemmearbejde

    I terapien vil der være fokus på at sætte tydelige, specifikke mål, og vejen til at opnå disse mål brydes ned i overskuelige trin i samarbejdet mellem klient og psykolog. I hver session sættes en klar dagsorden, for at undgå at pludseligt opståede kriser forstyrrer det overordnede mål. For at integrere de nye strategier i hverdagen aftales der løbende konkrete opgaver og specifikke måder at anvende færdighederne i klientens liv.
    Hos Nordsjællands Psykologhus har vi dygtiggjort os med ovenstående behandlingsforløb af ADHD, og ved interesse er man velkommen til at kontakte klinikken.

    Læs om misofoni symptomer.

    Hvordan håndterer man sin ADHD i hverdagen?

    • Da personer med ADHD typisk oplever problemer med at modstå impulser, kan det være hjælpsomt at overveje i hvilke situationer, man særligt ønsker at forbedre sin impulskontrol. I fremtidige møder med disse situationer, kan man med fordel holde sit fokus på at tale langsommere og at gentage, hvad andre siger. Det vil understøtte muligheden for eftertænksomhed og større omtanke, inden man udtaler sig.

    • Personer med en opmærksomhedsforstyrrelse kan opleve problemer med at anvende deres bagklogskab til at forudsige konsekvenserne af deres handlinger. Det kan imødekommes ved at bemærke i hvilke situationer, man oplever, det er sværest at være fremsynet. På baggrund af tidligere lignende situationer kan der dannes mentale billeder af de konsekvenser, man ønsker at undgå. Disse mentale billeder muliggør, at man lærer af sine erfaringer, når man står i lignende situationer i fremtiden.

    • Fordi personer med denne lidelse ikke automatisk har en robust verbal arbejdshukommelse, kan det være nyttigt at oparbejde en stærk indre dialog. Det kan gribes an ved at interviewe og diskutere med sig selv højlydt i situationer, hvor man er alene. På den måde trænes den indre dialog, som kan være en konstruktiv vejleder i fremtidige situationer og dermed kan fungere som yderligere støtte til ens mentale billeder

    • Mange personer med ADHD oplever dem selv som glemsomme og diffuse, hvilket efterlader et indtryk af at være upålidelig. I særligt vanskelige situationer, hvor de ovennævnte mentale hjælperegler ikke er tilstrækkelige, kan det være fordelagtigt at anvende ydre påmindelser. Eksempler på disse kan være sedler, huskelister, billeder eller en dagbog, som placeres i syne, der hvor påmindelsen er nødvendig. Derved huskes man på den mest hensigtsmæssige måde at handle på i situationen, hvilket styrker ens underskud af eksekutiv funktion.

    • Personer med ADHD kan opleve manglende motivation til at udføre opgaver, som ikke umiddelbart er belønnende. Når opgaver fremstår som uinteressante og uden formål, er det typisk fordi, man ikke har følelser knyttet til udførelsen af opgaven. Fordi følelser er kilden til motivation, kan man imødekomme dette problem ved at forestille sig, hvordan det vil føles at færdiggøre opgaven. Ved at føle fremtiden bliver det nemmere at udføre de skridt, det kræves for at nå i mål.

    • Problemer med at se forbi der, hvor man aktuelt står, og bevare opmærksomheden på et endemål gælder især for personer med denne diagnose. Ved at opdele langsigtede mål i kortere og mere konkrete delmål bliver opgaven nemmere at overskue. En måde, hvorpå delmålenes motivationskraft kan styrkes på, er ved at belønne sig selv, når delmålet er nået. En belønning kan både bestå i at holde en pause, gøre noget rart eller modtage ros fra andre personer.

    • At have ADHD besværliggør ens mulighed for at løse problemer mentalt. For at imødekomme dette er det vigtigt at identificere hvilke ydre genstande, man har størst gavn af. Eksempelvis lærer nogle mennesker bedst ved brug af visuelle, auditive eller taktile hjælpemidler. I stedet for at den mentale kapacitet udfordres ved at opgaven udføres i hovedet, kan ydre hjælpemidler understøtte håndteringen af problemet.

    • Selvom ovenstående punkter kan understøtte en bedre håndtering af de problemer, der kan opstå i hverdagen, vil diagnosen typisk følge med én gennem livet. Selvom det er anstrengende og besværliggør mange situationer, kan det være hjælpsomt at imødekomme sin diagnose med humor og anerkendelse. Når man lærer at acceptere konsekvenserne ved at leve med ADHD, bliver det nemmere at forholde sig til det på en konstruktiv måde – både for én selv og for andre.

    Kontakt os for en samtale

    Ønsker du at bestille tid til en samtale om ADHD hos dig selv eller dit barn? Du kan bruge kontaktformularen til højre.