Evidensbaseret psykologisk behandling og undersøgelse i Nordsjælland udført af autoriserede psykologer

Fobier

Specifikke fobier

En specifik fobi er overdreven frygt eller angst for en afgrænset type objekt eller situation. Fobier er relativt normalt forekommende, idet ca. 15 % af befolkningen skønnes på et tidspunkt i deres liv at tilfredsstille kriterierne for en enkeltfobi. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænsen for, hvad man kan opleve fobisk frygt for. Blandt de mest kendte og hyppigst forekommende fobier er edderkoppefobi (araknofobi), fobi for højder (højdeskræk eller akrofobi), fobi for trange rum (klaustrofobi), frygt for at flyve (flyskræk eller aerofobi), tandlægeskræk (odontofobi) og frygt for vand (vandskræk eller aquafobi). Der er meget god evidens for, at fobier kan behandles med kognitiv adfærdsterapi, hvor eksponering indtager den centrale rolle. Op imod 90-95% af mennesker med fobi kan opnå signifikant symptomreduktion efter et kortere forløb med kognitiv adfærdsterapi. Hos Nordsjællands Psykologhus har vi erfaring med behandling af en bred vifte af fobier. Vi tilbyder effektiv behandling af din fobi med validerede kognitivt-adfærdsterapeutiske metoder.

Priser

1100 kr.

Normal samtale

konsultation af 50 min.

    Hvad er en fobi?

    En fobi kendetegnes ved udtalt frygt for en specifik genstand eller situation. Ofte vil der også være udtalt undgåelse, hvor personen undgår den pågældende situation eller kontakt med den fobiske genstand. Diagnostisk henregnes socialfobi (angst for en eller flere sociale situationer) og agorafobi (angst for store forsamlinger, offentlige steder eller at rejse alene) ikke under enkeltfobier, men er særskilte lidelser.

    Hvorfor får nogle mennesker fobier?

    De fleste fobier rummer et frygtselement, som er almenmenneskeligt. Dette skyldes formentlig, at evnen til at opleve frygt kan være adaptiv i en række situationer. Det er således sandsynligt, at forudsætningen for fx at opleve angst for edderkopper, højder, vand mm. på et tidspunkt i menneskets udviklingshistorie har haft en overlevelsesværdi. Den hensigtsmæssige frygt kan for nogle mennesker kamme over og blive et problem. Dette kan ske i forlængelse af én konkret negativ oplevelse med situationen eller genstanden. Fobier kan også være et resultat af gradvist opbyggede bekymringer om – og undgåelse af – den pågældende situation eller genstand. Endelig ses større forekomst af fobier hos mennesker med autisme, ligesom at det heller ikke er unormalt at se flere fobier hos den samme person.

    Hyppigt forekommende fobier

    • De fleste mennesker oplever et sug i maven, når de højtoppe fra kigger ned. Følelsen af frygt er adaptiv, fordi den mindsker risikoen for uforsigtighed på tidspunkter, hvor et fald kunne dræbe os. Samtidig kan denne frygt for nogle kamme over og blive så invaliderende, at en række, ufarlige situationer helt undgås. Det kan fx være at bevæge sig op i en høj bygning, køre over en bro eller besøge højtliggende egne.

    • Den vel nok mest kendte og nok også mest almindelige enkeltfobi er edderkoppefobi, også kaldet araknofobi. Som med visse andre dyrefobier, findes der formentlig en nedarvet genetisk disposition for araknofobi. Samtidig er edderkopper i både sprog og kultur forbundet med negative egenskaber. Det gør det nemt at forbinde dem med noget negativt, og mange mennesker har et niveau af frygt for edderkopper.

    • Fobi for tordenvejr ses oftest hos børn, men kan også ramme voksne. Lyn, der hører sammen med tordenvejr kan under særlige betingelser udgøre en reel fare, men det er meget sjældent, at mennesker der lider af brontofobi har konkrete erfaringer med fx at blive ramt af lynet.

    • Ofte opstår emetofobi efter et sygdomsforløb, hvor man har været dårlig og har kastet op. Sådanne sygdomsforløb er for de fleste heldigvis sjældne, og dette kan paradoksalt nok være en del af årsagen til, at der udvikles en overdreven frygt for opkast. Fobien kan være mere eller mindre generel og for nogle er der tale om en meget hæmmende frygt. Nogle mennesker vil således undgå bestemte fødevarer, som de forbinder med at have kastet op. De kan også undgå bestemte steder, personer eller aktiviteter, som de forbinder med en forøget risiko for at kaste op. Ligeledes kan oplevelsen af kvalme være angstfremkaldende. Det er således ikke unormalt, at enhver situation, der rummer den mindste risiko for at opleve kvalme, også undgås.

    • Vandskræk ses både hos børn og voksne. En vis portion respekt og agtpågivenhed kan være hensigtsmæssig, når man fx bader på en strand. For nogle bliver angsten for vand imidlertid invaliderende og kan have sociale omkostninger, hvis man fx ikke kan deltage, når venner eller familie er på stranden eller i svømmehallen.

    • Klaustrofobi er en relativt yppigt forekommende fobi, der kan vanskeliggøre visse dagligdags aktiviteter og gøremål. Fx kan brug af elevatorer, besøg på offentlige toiletter, oprydning i skunkrum mv. gøres vanskelige, når man lider af klaustrofobi.

    • Fobi for bakterier har mange fællestræk med visse typer tvangstanker ved OCD og kan også overlappe med sygdomsangst. Fobi for bakterier betragtes dog som en noget mere afgrænset problemstilling, der kan behandles i løbet af få sessioner.

    • Angst for at flyve er en hyppigt forekommende fobi. Der er formentlig 2 væsentlige årsager til, at mange mennesker oplever angst for at flyve 1) vores organisme er ikke udviklet til at kunne operere og fungere i luften, hvorfor det perceptuelt kan være svært helt at begribe det, når man sidder i en flyvemaskine 10 km over jordens overflade. 2) Flyvning er en relativt sjælden begivenhed, hvorfor det kan være svært at opnå tilvænning til oplevelsen, hvis man én gang er begyndt at forbinde flyvning med noget ubehageligt.

    • Skotofobi er en specifik angst for mørke. Det er meget normalt, at børn i en periode er mørkerædde. Skotofobi beskriver en tilstand, hvor angsten for mørke er intensiveret og giver problemer fx med gøremål og aktiviteter i hverdagen.

    • Psykologerne i Nordsjællands Psykologhus har erfaring med behandling af en række forskellige dyrefobier, fx hundefobi (cynofobi), kattefobi (ailurofobi), fuglefobi (ornothofobi), hvepsefobi- og insektfobi, hajfobi og rottefobi.

    Behandling af fobier

    Kognitiv adfærdsterapi er meget effektiv i behandlingen af fobier. Studier viser, at kognitiv adfærdsterapi med korrekt udført eksponering kan reducere symptomer signifikant i 90-95% af alle tilfælde. Typisk vil der kunne opnås en markant forbedring i løbet af 5-7 sessioner. Kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af enkeltfobier består af 3 komponenter, som alle er væsentlige for effektiviteten af behandling.

    • Behandlingen indledes med psykoedukation, hvor terapeut og klient sammen udforsker udviklingen og vedligeholdelsen af klientens fobi. Funktionen og konsekvenserne af undgåelse og sikkerhedsadfærd vil her blive gennemgået. Desuden vil klienten få præsenteret et rationale for den kognitive adfærdsterapeutiske behandling af fobier. Dette vil indbefatte beskrivelse og virkningsmekanismerne bag eksponering, som er den adfærdsmæssige komponent i behandlingen. I psykoedukationen vil det ligeledes blive gennemgået, hvordan omstruktureringen af negative antagelser ligeledes kan have en gavnlig virkning. Ligesom undgåelse og sikkerhedsadfærd spiller katastrofetanker en central rolle for vedligeholdelsen af en fobi. Udfordringen af negative antagelser knyttet til det fobiske objekt udgør således den kognitive del af behandlingen.

    • Eksponering er den centrale virkningsmekanisme i kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af fobier. Behandlingen tager udgangspunkt i, at der ved fobiske reaktioner ses overdrevne og katastrofefokuserede antagelser om, hvad der vil ske, hvis personen kommer i kontakt med den frygtede genstand, det frygtede dyr eller den frygtede situation. Disse antagelser vil ofte have ført til gentage situationer med undgåelse, hvor personen i stedet for at konfrontere frygten har trukket sig fra det fobiske objekt. Et eksempel kan her tjene til at beskrive dynamikken.

      Hvordan fobisk frygt vedligeholdes

      Carsten er i zoologisk have med sin familie. Carsten er meget bange for slanger og mærker en stigende bekymring, da de begynder at nærme sig den tropiske regnskov, hvor slangerne befinder sig. Carsten betakker sig under henvisning til, at han lige skal på toilettet, hvorefter resten af familien går ind i regnskoven. Carsten mærker med det samme lettelse, da han erfarer, at hans frygt for at skulle møde slangerne ikke blev realiseret i denne omgang. Næste gang familien skal i zoo, er Carsten ikke mindre ængstelig end første gang og leder igen efter et godt argument for at kunne betakke sig fra at gå ind i den tropiske regnskov. Carsten er begyndt at forbi dét at undgå slanger med en reduktion i angst, der over tid bliver en mere og mere foretrukken strategi.

      Hvordan virker eksponering?

      I eksponering arbejdes der med at bryde disse indlæringsprocesser ved gennem gradvis udsættelse for det fobiske objekt svækker associationen mellem dét og angstreaktionen. Udført korrekt fører eksponeringen til habituering til den pågældende stimulus (slanger i eksemplet ovenfor). Eksponering indebærer, at terapeut og klient sammen opbygger et eller flere angsthierarkier over de frygtede situationer, genstande eller dyr. Under kontrollerede og trygge forhold udsættes klienten gradvist for skridt højere og højere oppe i angsthierarkiet. Behandlingsformen er ekstremt effektiv, og vi udfører den altid nænsomt og med stor respekt for klientens oplevede ubehag. Ligeledes beder vi aldrig en klient om noget, som vi ikke tror, at han eller hun kan klare. Det er centralt for effekten af behandlingen, at der, hver gang et nyt skridt trænes, opnås desensitivering. Med eksponering svækkes de fysiologiske og følelsesmæssige angstresponser over få sessioner. Dette skaber forudsætninger for, at der kan dannes nye, korrigerende antagelser og ufarligheden af det førhen fobiske objekt.

    • Mennesker med fobi vil ofte overvurdere risikoen for, at der sker noget slemt i mødet med det fobiske objekt. Ligeledes vil de have tendens til at tænke i de værst tænkelige udfald i mødet med den frygtede situation. Ydermere vil de have tendens til at undervurdere egne håndteringsevner. Dette indebærer lav tiltro til egne evner til at mestre angsten, hvis de konfronteres med det, de frygter. Forud for eksponeringen kan kognitiv omstrukturering fungere som en måde at korrigere nogle af klientens katastrofeprægede antagelser på. Dette kan være hensigtsmæssigt for at sænke det akutte angstniveau, som klienten oplever ifm. eksponering for det fobiske objekt. Herudover er det centralt at hjælpe klienten til at konsolidere nye erfaringer efter eksponering. Erfaringerne fra eksponering vil ofte være i direkte modstrid med nogle af de forventninger, klienten havde forud for eksponeringen. Den kognitive omstrukturering er således en systematisk erfaringsopsamling fra eksponeringen. Den hjælper klienten til at konsolidere de erfaringer, som klienten gjorde sig i løbet af eksponeringen.

    Kontakt os for en samtale

    Ønsker du at bestille tid til samtale om fobi? Du kan bruge vores kontaktformular til højre.