Misofoni
Nogle mennesker oplever at føle vrede, afsky og angst, når de hører bestemte lyde eller udsættes for særlige sanseindtryk. Det stærke fysiske og psykiske ubehag, disse mennesker oplever, udgør en væsentlig udfordring for deres livsførelse. Denne lidelse kaldes misofoni og er relativt nyopdaget. Af den grund er lidelsen forholdsvist uudforsket, hvorfor der fortsat mangler en præcis afgrænsning, klar forståelse af årsagerne bag og evidens-baserede behandlingsformer. Dog er der foreløbigt fundet positive effekter ved behandling med kognitiv adfærdsterapi, hvilket vi hos Nordsjællands Psykologhus er specialiseret indenfor.
Kontakt os for en samtale
Ønsker du at bestille tid til en samtale om misofoni ved Nordsjællands Psykologhus? Du kan bruge kontaktformularen nedenfor.
Hvad er misofoni?
Misofoni er en lidelse kendetegnet ved en nedsat tolerance over for specifikke lyde. Lydende kaldes for triggere og er ofte menneske-skabte, såsom smaske- og tyggelyde, knasen, knitren eller vejr-trækning. Triggerlyde er også typisk repetitive i form af trommen, banken eller klikkelyde. Det kan ydermere være lyde, der stammer fra dyr eller objekter, såsom ure, vifter eller baslyd fra højtalere. Fælles for tiggerlydene er, at de for de fleste andre enten slet ikke opfattes eller kun opleves moderat forstyrrende. Når personer med denne lidelse derimod eksponeres for lydene, antændes stærke følelser af vrede, væmmelse, angst eller magtesløshed. Man vil også opleve fysiske reaktioner, eksempelvis i form af hjertebanken, sveden og stor trang til at flygte fra lyden.
Fordi lydene ofte er hverdagslyde, er de svære at undgå, hvorfor lidelsen forårsager stort ubehag og vanskeliggør den daglige livsførelse. Personer med denne lidelse kan eksempelvis føle sig nødsaget til at undgå måltider med andre mennesker, offentlig transport eller møder på arbejdspladsen.
Symptomer på misofoni
Symptomerne kan opdeles i fire kategorier:
To undergrupper
Nyere forskning fremhæver to undergrupper inden for lidelsen, der både adskiller sig i forhold til symptomernes sværhedsgrad, kliniske træk og behov for behandling:
Forekomst
Da der fortsat mangler en afgrænset definition af misofoni, er det vanskeligt præcist at klarlægge, hvor udbredt lidelsen er. Foreløbige studier peger dog på, at lidelsen er relativt udbredt i befolkningen.
Et tysk studie finder at 5% af et tysk, repræsentativt sample beskrev symptomer, der udgjorde et klinisk signifikant grundlag for misofoni. Andre studier peger på at 3,2 % af den globale befolkning lider af en generel lydoverfølsomhed, hvor symptomerne ikke skyldes andre lidelser som autisme, PTSD eller OCD.
Fremkomsten af symptomer er ligeledes vanskelig at præcisere, men foreløbigt tegner der sig et billede af subkliniske symptomer i barndommen eller ved 12-13 årsalderen.
Kontakt os for en samtale
Ønsker du at bestille tid til en samtale om angst ved Nordsjællands Psykologhus? Du kan bruge kontaktformularen til højre.
Årsager
Personer med misofoni har ofte komorbide diagnoser som angst, OCD eller autisme. Selvom misofoni på symptomniveau minder om aspekter ved andre diagnoser, indkapsler ingen af dem det fulde symptombillede, hvorfor det anses som en separat lidelse.
Da det er en relativt nyopdaget lidelse og dermed fortsat undersøgt i begrænset omfang, hersker der stadig tvivl om de bagvedliggende årsager. Nyere forskning indikerer dog, at personer med denne lidelse har normal hørelse, hvorfor misofoniske reaktioner ikke skyldes en lavere tærskel i forhold til hørelse.
I stedet peger forskning på, at personer med denne lidelse muligvis adskiller sig neurologisk fra normalbefolkningen i form af en øget sansesensitivitet. Denne øgede sensitivitet kan lede til oplevelsen af smerte og emotionel dysregulering, men hvorvidt mekanismerne bag lidelsen er biologiske eller psykiske er fortsat uklare.
Behandling
Der findes endnu ikke evidensbaseret behandling mod misofoni, men undersøgelser peger på en positiv effekt ved behandling med kognitiv adfærdsterapi, hvilket vores erfarne psykologer praktiserer i Helsingør.
Effekten af terapi tyder på at være særligt høj for personer med svær misofoni. Foreløbige undersøgelser indikerer, at ren eksponering, som ofte er en del af kognitiv adfærdsterapi, ikke bevirker til en reducering af symptomer specifikt for denne lidelse. Tværtimod syntes de forstærket.
Derfor er eksponeringen kombineret med et fokus på to kerneaspekter ved lidelsen (opmærksomhedsbias og ukontrollerbar, intens vrede) gennem fire forskellige teknikker. Teknikkerne uddybes til højre:
