Evidensbaseret psykologisk behandling og undersøgelse i Nordsjælland udført af autoriserede psykologer

Privatlivspolitik

Sygdomsangst

Sygdomsangst

Sygdomsangst kaldes også helbredsangst eller hypokondri, og er angstlidelse kendetegnet ved overdreven bekymring for at fejle en eller flere sygdomme. Helbredsangst er invaliderende og ødelæggende for livskvaliteten og gør det ofte svært at være til stede i ellers lystbetonede aktiviteter. Det skønnes at op imod 1 % af befolkningen i Danmark lider af egentlig hypokondri. En række udenlandske studier estimerer, at 3-6 % af alle konsultationer hos praktiserende læger har udgangspunkt i en overdreven bekymring for at lide af én eller flere sygdomme.  Hos Nordsjællands Psykologhus har vi specialiseret i kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af sygdomsangst, der er den terapiform med størst behandlingsmæssig effekt.

Priser

1100 kr.

Normal samtale

konsultation af 50 min.

    Hvad er sygdomsangst?

    Ved sygdomsangst præges tænkningen gennemgående af bekymringer om, at man fejler noget. Der vil ofte være tale om bekymringer for konkrete lidelser, fx en uopdaget cancertumor, nervesygdomme eller hjertesygdomme. Forløbet ved sygdomsangst vil ofte præges af serielle bekymringer, så det på forskellige tidspunkter er forskellige konkrete bekymringer, der dominerer. At der ses skiftende bekymringer relateret til sygdom kan blandt andet forstås i forlængelse af mediebevågenhed på bestemte problematikker. Et eksempel herpå er corona-pandemien, der førte til en stigning i henvendelser om sygdomsangst relateret til corona hos praktiserende psykologer.

    Forhøjet opmærksomhed på kropslige signaler

    Mennesker med sygdomsangst og helbredsangst har tendens til opfatte selv banale og godartede signaler fra kroppen som tegn på alvorlig sygdom. Et eksempel herpå kan være en summende fornemmelse i fingre og arme, der tolkes som begyndende sklerose. Et andet eksempel kan være en oplevelse af glemsomhed, der fører til bekymringer om en tumor i de områder af hjernen, der er forbundet til hukommelse. Mennesker med helbredsangst har et stort behov for beroligelse og forvisning om, at de ikke fejler noget. Det er derfor ikke unormalt, at de har et forstørret fokus på kropslige signaler. Ligeledes vil de have tendens til mange konsultationer hos både almenmedicinske læger og speciallæger med viden indenfor det, de frygter at fejle. Ofte søger mennesker med helbredsangst også selv information om deres lidelse, fx på nettet.

    Sympotomer på sygdomsangst og helbredsangst

    • Tænkning ved sygdomsangst

      Tænkningen vil ved sygdomsangst centrere sig om bekymringer for at fejle en eller flere ting. Ofte vil der være omfattende bekymringer, som skaber stort følelsesmæssigt ubehag og gør det svært at fokusere på andet. Ligeledes vil tænkningen ofte være noget forvrænget, så risici og grad af forfærdelighed vurderes meget højt. Tankerne om sygdom får derved hurtigt form af ”worst case scenarios”, hvor personen for det første føler sig overbevist om at fejle noget bestemt og videre også antager, at det vil være umuligt for ham eller hende at leve sit liv som hidtil pga. den antagede sygdom. Disse katastrofetanker medfører intens angst og ubehag, som fører til skærpet vagtsomhed og dermed skaber forudsætninger for at fejlfortolke godartede kropslige signaler.

    • Kropslig overoptagethed ved sygdomsangst

      Når vi reagerer med angst resulterer dette i en skærpelse af vores opmærksomhed. Dette er formentlig begrundet evolutionært begrundet i, at en højnet opmærksomhed gør organismen bedre rustet til at håndtere umiddelbare farer. Ved Sygdomsangst bliver den forøgede opmærksomhed imidlertid en vedligeholdende faktor for angsten. Den skærpede opmærksomhed fører til en forvrænget og trusselfokuseret måde at bearbejde information på. Der kan derfor hurtigt findes bekræftende ”beviser” for, at personen faktisk fejler noget. Et eksempel herpå kan være en person, der frygter at have en endnu uopdaget neurologisk lidelse. Han mærker måske en summen i sine fingere, og når på meget kort tid frem til, at det må være et forstadie til sklerose. Dette vækker intens angst hos ham og han får som følge heraf muskulære sammentrækninger flere steder i kroppen. Sammentrækningerne tolkes i lyset af bekymringen og bliver et bekræftende bevis på lidelsen, hvorved angsten intensiveres.

    • Sikkerhedsadfærd ved sygdomsangst

      Den store frygt for at fejle noget medfører, at mennesker med sygdomsangst har hyppige forsøg på at skabe forvisning for dem selv. Sådanne forvisninger antager typisk to forskellige former med samme funktion. Personen kan bestille tid hos sin praktiserede læge eller hos en specialist med ønske om at afklare, om der er tale om sygdom. Når personen modtager den afkræftende information vil det som regel føre til kortvarig lettelse indtil en ny bekymring opstår. Ligeledes kan personer, der frygter at være syge, have tendens til at søge information på nettet. Hvis informationen afkræfter personens frygt, vil det tilsvarende også føre til kortvarig lettelse. Begge typer sikkerhedsadfærd er imidlertid problematiske, fordi de begge underforstår eksistensen af sygdommen og derved indirekte bekræfter personen i, at der er grund til at være på vagt. Ligeledes medfører afkræftelsen negativ forstærkning, som er en indlæringsmekanisme, der forstærker forekomsten og intensiteten i senere bekymringer.

    Sygdomsangst og andre problemstillinger

    Der er stor komorbiditet mellem sygdomsangst og andre former for angst. Især ses et stort overlap mellem panikangst og sygdomsangst. Dette skyldes måske, at lidelserne har bekymringer og katastrofetanker om kropslige fornemmelser og symptomer til fælles. Der ses ligeledes et væsentligt overlap mellem OCD og sygdomsangst, idet tankerne ved sygdomsangst også indtager en tvangspræget karakter. Endelig ses også overlap mellem sygdomsangst og mysofobi, der er en enkeltfobi kendetegnet ved angst for bakterier og smitte. Sygdomsangst kan videre eksistere som del af en bredere angstlidelse, fx generaliseret angst. Endelig kan PTSD også forøge sandsynligheden for samtidig at lide af sygdomsangst, fordi det forhøjede alarmberedskab ved PTSD kan føre til trussels- og risikofokuseret bearbejdning fx af symptomer og fornemmelser i kroppen.

    Redskaber og hjælp til at håndtere sygdomsangst

    • Kropslige forandringer er normale

      Studier viser, at mennesker med helbredsangst har tendens til at tolke kropslige forandringer og fornemmelser som tegn på sygdom. Mennesker med sygdomsangst har tendens til at være overoptagede af deres kroppe. Dette skaber gode forudsætninger for at bide mærke i – og bekymre sig om – harmløse kropslige fornemmelser. Det er her centralt at huske, at mennesker uden sygdomsangst også kan opleve ”støj” fra kroppen. Kan man lykkes med at behandle de kropslige fornemmelser som ”støj”, der ikke i sig selv har betydning, vil sygdomsangsten dæmpes.

    • Undgå at søge afkræftelse og beroligelse

      Man bør undgå at søge forvisning og beroligelse, når man lider af sygdomsangst. Når du én gang har fået afkræftet eksistensen af den sygdom, du frygter, bør du ikke foretage dig mere. Det betyder, at du bør undgå at diskutere dit helbred med andre, at du ikke bør tjekke op på symptomer på nettet, og at du ikke bør læse lægefaglig litteratur som led i at få afklaringen på dine bekymringer. At søge forvisning gennem flere lægekonsultationer eller af andre kanaler kan forstørre og intensivere angsten på længere sigt. Dette sker fordi man, når man søger beroligelse, giver sygdomsangsten ”ret” i, at der er grund til at søge forvisning. Dette forstærker overoptagetheden af signaler fra kroppen, hvorved der skabes forudsætninger for nye bekymringer.

    • Søg efter evidens for andre forklaringer

      Mennesker med sygdomsangst er rigtig gode til at opsamle anekdotiske beviser for, at de fejler noget. De er som regel mindre optagede af at finde information, der afkræfter hypotesen om sygdom. En klassisk metode til dette er at lede efter evidens for, at din problemstilling er et udtryk for angst snarere end en underliggende fysisk sygdom.

    • Bekymringstid mod overdreven helbredsangst

      Mennesker med helbredsangst bruger megen af deres tid på at bekymre sig. Det kan være svært at monitorere bekymringerne, og de kan derfor få deres eget liv med kontroltab til følge. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at øve udsættelse af bekymringerne. Til dette formål kan du bruge Bekymringstid, som indebærer, at du udskyder dine bekymringer til et særligt fastlagt tidspunkt på dagen. Det gøres ved løbende at nedskrive bekymringerne og udskyde selve bekymringen til det fastlagte tidspunkt. Under bekymringstiden er det tilladt at bekymre dig alt det du vil om sygdom. Når tiden er gået, skal du med samme stoppe bekymringerne og igen gå over til at nedskrive bekymringerne og udsætte bekymringen til næste bekymringstid..

      Hvordan virker bekymringstid på helbredsangst?

      Bekymringstid forstærker din oplevelse af egne evner til at udsætte bekymringer og forstærker din følelse af at kunne leve uden at have behov for fuld kontrol over dine bekymringer. Ligeledes opnår du en tilvænning til de emner, der plejer at bekymre dig. Du kan, hvis du træner bekymringstid i en periode, opdage, at du faktisk ikke længere påvirkes i nær samme grad af de pågældende emner.

      Hvordan udsætter man i praksis sine bekymringer ved sygdomsangst?

      Det kan være svært at udsætte bekymringer. Du kan for at lykkes med udsættelsen fx pointere overfor dig selv at:

      ”Det gør ikke noget godt for mig at tænke på sygdom lige nu.”

      ”At tænke på sygdom vil frarøve mig koncentration i det, jeg er i gang med lige nu.”

      ”Disse tanker (om sygdom) er ikke relevante for det, jeg er i gang med.”

      ”Hvis en ven ringede og begyndte at tale om noget helt irrelevant, ville jeg sikkert også bede ham eller hende ringe senere.”

      ”Den energi, jeg bruger på bekymringer nu, får jeg ikke igen senere. Min tid er er bedre brugt på noget andet lige nu.”

      ”Jeg kan alligevel ikke aktuelt handle på tankerne, så ingen grund til at nære dem lige nu.”

      i nær samme grad af de pågældende emner.

    Kontakt os for en samtale

    Ønsker du at bestille tid til en samtale om helbredsangst? Du kan bruge kontaktformularen til højre.

      Behandling af sygdomsangst med kognitiv adfærdsterapi

      Studier viser, at kognitiv adfærdsterapi er en effektiv behandlingsform overfor sygdomsangst. Behandlingen er typisk struktureret rundt om 3 fokuspunkter:

      • Minimering af angstbekræftende adfærd

        I arbejdet med at reducere angstbekræftende adfærd anvendes psykoedukation og responsudsættelse.

      • Begrænsning af bekymringer

        Ved sygdomsangst ses omfattende bekymringer om sygdom, der virker forstyrrende ind på personens øvrige liv. En central teknik i arbejdet med at reducere bekymringer er såkaldt bekymringstid. Du kan læse mere om bekymringstid ovenfor.

      • Aflæring af frygtrespons

        Mennesker med hypokondri kan være meget sensitive overfor selv små forandringer i kropslige fornemmelser. I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at klienten derfor aktivt træner dét at opleve de pågældende kropslige fornemmelser uden at respondere sygdomsbekræftende på dem. Dette arbejde kan forløbe som eksponering, hvor klienten aktivt fremprovokerer nogle af de symptomer, som de normalt forbinder med fare. Antages svimmelhed eller sløret syn fx at være tegn på en tumor i hjernen, kan det være hensigtsmæssigt at fremprovokere netop disse kropslige fornemmelser. Dette lærer klienten, at hun eller han selv har kontrol over de kropslige symptomer, samt at den angst, de normalt oplever, ikke skyldes karakteren af de kropslige fornemmelser, men er et udtryk for netop Endelig vil eksponeringen over tid nedsætte sensitiviteten for de specifikke fysiske symptomer, og der vil herved opstå færre bekymringer.

      Hos Nordsjællands Psykologhus har vi omfattende erfaring med kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af helbreds- og sygdomsangst.

      OCD

      Læs mere

      PTSD

      Læs mere

      Autisme

      Læs mere

      Angst

      Læs mere

      Vrede

      Læs mere

      Depression

      Læs mere