Evidensbaseret psykologisk behandling og undersøgelse i Nordsjælland udført af autoriserede psykologer

Anger Management og vredeshåndtering

Vrede er en følelse karakteriseret ved anspændthed og agitation, der opstår på baggrund af frustration, oplevet eller reel uretfærdighed eller skade, forårsaget af andre. Vrede er en grundlæggende emotion, som kan være både hensigtsmæssig og adaptiv.

Kontakt os for en samtale

Ønsker du at bestille tid til en samtale om problematisk vrede eller vredeshåndtering? Du kan bruge kontaktformularen nedenfor.

    Priser

    1100 kr.

    Normal samtale

    konsultation af 50 min.

    Vredesproblemer

    Vrede er en følelse karakteriseret ved anspændthed og agitation, der opstår på baggrund af frustration, oplevet eller reel uretfærdighed eller skade, forårsaget af andre. Vrede er en grundlæggende emotion, som kan være både hensigtsmæssig og adaptiv. Vrede kan blive problematisk, hvis den opleves eller udleves uhensigtsmæssigt eller på en måde, der er ude af proportion med situationen. Umodereret, overdreven vrede kan være til fare for os selv og kan være en belastning i professionelle og private relationer. Vredesproblemer er som regel forbundet til, hvordan vi i barndommen har set andre udtrykke følelsen.

    Ligeledes er oplevelsen af vrede afhængig af vores tænkning og måden, hvorpå vi tilskriver årsager til andres handlinger. I parforhold kan vreden indgå i problematiske spiraler af tanker, følelser og adfærd, hvor samspillet med partneren kan vedligeholde vreden. Hos Nordsjællands Psykologhus har vi ekspertise i kognitiv-adfærdsterapeutisk vredeshåndtering og tilbyder målrettede forløb med anger management.

    Hvad er vrede?

    Vrede er en kategorialfølelse. Dvs. at det er en følelse, som er universel for mennesker, og at mennesker kan genkende den hos hinanden uanset forskel i fx kulturel baggrund. Dét at kunne føle vrede er grundlæggende hensigtsmæssigt, fordi vreden medfører kognitive, emotionelle, kropslige og adfærdsmæssige forandringer, der i en situation, hvor personen føler sig truet, sætter ham eller hende i stand til at forsvare sig. Dermed kan vrede betragtes som del af det samme system, som frygt og angst. Ligeledes synes vrede at involvere nogle af de samme hjerneområder som frygt og angst. Dette reaktionssystem kan under ét betegnes som fight or flight, hvor flight kobles til frygt, mens fight kobles til vrede. Udover at være en evolutionært begrundet kategorialfølelse, er vrede en følelse, der har meget forskellige udtryksformer i forskellige kulturer. Vrede har igennem historien været tabuiseret i forskellig grad. Vrede bliver som regel problematisk, når den i intensitet og udtryk står i modsætning til, hvordan det er kulturelt acceptabelt at udtrykke den. Vreden kan her blive et problem fx på jobbet, i parforholdet, i trafikken eller i familier mellem børn og voksne.

    Vredens faser

    I mange tilfælde har vreden tre faser: En opbygningsfase, en udlevelsesfase og evt. en angrefase.

    • I opbygningsfasen fortolker personen bestemte hændelser eller oplevelser på en måde, der resulterer i, at personen bliver vred. Fortolkninger, der udløser vrede vil typisk centrere sig om at være blevet uretfærdigt behandlet, at opleve sig krænket, ydmyget eller latterliggjort. Opbygningen af vrede vil typisk også indebære en tillæggelse af negative intentioner til den, som vreden retter sig mod.

    • Denne fase kan forstås som det konkrete udtryk, vreden får efter at være bygget op i opbygningsfasen. Ved problematisk vrede kan der være tale om råben, trusler, kasten med – og ødelæggelse af – genstande og om vold. Udlevelsesfasen vil hos mennesker med vredesproblemer indebære et niveau af impulsivitet og nedsat empati. Ligeledes præges denne fase af tendens til at fokusere på kortsigtede fremfor langsigtede gevinster og målsætninger.

    • Når man i udlevelsesfasen har fået afløb for vreden, vil ens indlevelsesevne og fornemmelse af vredens konsekvenser som regel vende tilbage. Dette kan give anledning til følelser af skyld, selvbebrejdelse og anger, ligesom der også kan ses efterbearbejdning, hvor personen overfor sig selv og andre søger at retfærdiggøre vreden. Spændingsfeltet mellem på den ene side at føle skyld og vreden og på den anden side at opleve vreden retfærdiggjort kan skabe en ond spiral, der forøger risikoen for nye vredesanfald. Det kan derfor være svært på egen hånd at komme af med problematisk vrede.

    Kontakt os for en samtale

    Ønsker du at bestille tid til en samtale om problematisk vrede eller vredeshåndtering? Du kan bruge kontaktformularen til højre.

      Hvad er anger management?

      Kognitiv adfærdsterapi er en hyppigt brugt tilgang til vredeshåndtering, som også kaldes anger management. Terapiformen er effektiv, fordi den med sit fokus på både tanker og adfærd, kan håndtere alle tre faser i vredesudviklingen. Kognitiv adfærdsterapi er derfor effektiv til at bryde onde cirkler. I kognitiv-adfærdsterapeutisk vredeshåndtering vil du blive præsenteret overfor konkrete metoder og redskaber, der skal hjælpe dig til en omstrukturering af nogle af de tænkemønstre, som i opbyggelsesfasen, giver vreden plads til at udvikle sig. Ligeledes bliver du introduceret til konkrete adfærdsøvelser. Disse adfærdsøvelsen modererer vredens udtryk og giver plads til en mere hensigtsmæssig efterbearbejdning af vredesepisoderne.

      Vrede og parforhold

      Når vrede opstår i parholdsrelationer, er der en tendens til, at vi i højere grad end ellers trækker på skemata. Skemata er en slags blueprints for, hvad der sker og hvad vi kan forvente af den anden i bestemte situationer. Det gør, at vi kan komme til at reagere med tankelæsning og/eller almengørende udsagn om den anden og intentionerne bag, hvad han eller hun gør og siger. Det er uhensigtsmæssigt, fordi det efterlader den anden med en følelse ikke være blevet set, hørt og forstået. Det trigger en tilsvarende reaktion hos den anden, og forøger tendensen til, også han eller hun opfatter adfærd forvrænget. Her kan der opstå et ”ræs mod bunden”, hvor parterne næsten konkurrerer om, hvem der kan sige det mest unuancerede og sårende.

      Stærk vrede undergraver vores indlevelsesevne

      Evnen til empati og indlevelse både i ens egne og den andens intentioner og motiver kobles ofte sammen med præfrontal cortex. Præfrontal cortex er et hjerneområde, hvis processeringsevne hæmmes, når stærke følelser fx angst og vrede aktiveres. Når præfrontal cortex omgås resulterer det i hurtigere reaktionstider, hvilket ud fra et overlevelsessynspunkt kan være hensigtsmæssigt. I fx parforholdsrelationer er denne reaktion imidlertid ikke altid hjælpsom. Evnen til at forstå egne og andres mentale tilstande er nemlig central for, at man kan nå til gensidig forståelse. Populært sagt har vi det med at blive mere uempatiske, når vi føler os angrebne eller problematiserede på vores person eller vores adfærd. Vrede indebærer derfor ofte fald i indlevelsesevnen. Anger management kan være en hjælp til vælge mere hensigtsmæssige responser i konflikter, der bryder negative spiraler.

      Nogle råd til anger management i parforhold

      Nedenfor har vi samlet nogle konkrete redskaber, der kan indgå i et forløb med anger manament i parforhold(Opsæt evt. som enkeltelementer, så teksten brydes op)

      • Gentage for sit indre øre, hvad den anden har sagt førend, at man svarer
      • Fortælle den anden, hvad man hører i det, den anden siger
      • Spørge den anden, hvad intentionen bag det han/hun siger er, førend, at man svarer på det.
      • Generelt, været så konkret og specifik som muligt, og ”aldrig sige ”altid” og ”aldrig”.
      • Undgå at drage præmissen for parforholdet frem i en konkret konflikt. Dvs. afstå fra at diskutere, om man som par kan forblive sammen, mens man har en verserende og konkret konflikt.
      • Huske på tommelfingerreglen om, at det, man giver opmærksomhed får man mere af. Dvs. ønsker man sig, at den anden agerer anderledes, er det en god idé at fortælle den anden, hvad man synes, at han/hun gør godt. Forskning viser, at mennesker har ca. dobbelt så stor sandsynlighed for at handle i overensstemmelse med det, den anden ytrer ønske om, hvis det formuleres som et ønske om en bestemt handling fremfor som et forbud. (”gør X” er altså som hovedregel mere effektivt end ”gør ikke X”)