Evidensbaseret psykologisk behandling og undersøgelse i Nordsjælland udført af autoriserede psykologer

Stress-, tilpasnings- og belastningsreaktioner

Stress-, tilpasnings- og
belastningsreaktioner

Der findes ikke én enkelt diagnose for stress, men i diagnosesystemet ICD-10 beskrives en kategori af diagnoser (F43), der adskiller sig fra de øvrige diagnoser ved yderligere at omfatte tilstedeværelsen af en årsagsfaktor, som både kan skyldes arbejdsmæssige, sociale eller helbredsmæssige forhold. Disse kaldes tilpasnings- og belastningsreaktioner. Hos Nordsjællands Psykologhus tilbyder vi evidensbaseret terapeutisk behandling mod stressreaktioner. Hvis du er interesseret i at vide mere om stress-, tilpasnings- og belastningsreaktioner, kan du læse videre om fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer, forekomst, årsager og terapeutisk behandling.

Kontakt os for en samtale

Ønsker du at bestille tid til en samtale om stress-, tilpasnings- og belastningsreaktioner ved Nordsjællands Psykologhus? Du kan bruge kontaktformularen herunder.

    Hvad er stress?

    Stress er kroppens reaktion på en belastning fra omgivelserne. Stress indebærer en ydre stresspåvirkning (stressor) og en indre reaktion på denne stressor. Det er således en normal reaktion på pres og belastninger i hverdagen, men længerevarende stress kan få store konsekvenser for individets fysiske og psykiske helbred og fører ofte til en belastningstilstand eller tilpasningsreaktion. Personer med stress oplever, at der er en manglende overensstemmelse mellem de krav, de stilles over for og de ressourcer, de har til rådighed. Desuden føler man ofte, at man er ude af stand til ændre på eller håndtere denne uoverensstemmelse.

    • Kroppen evner at håndtere små doser af stress, men længerevarende belastede perioder kan påvirke både muskulatur, vejrtrækning, blodtryk, tarmsystem og mængden af cortisol i kroppen. Fysiske symptomer på stress indebærer således blandt andre muskelspændinger, hurtig puls og mavepine, samt hovedpine, hjertebanken, svimmelhed og manglende appetit.

    • Udover de fysiske symptomer kan psykiske symptomer på overbelastning ligeledes være invaliderende. Psykiske tegn kan eksempelvis være, at man er præget af en indre uro, oplever træthed og øget irritabilitet, ubeslutsomhed eller angst. Desuden kan man opleve søvnløshed som konsekvens af spekulationer og bekymringer. Der kan yderligere forekomme hukommelses- og koncentrationsbesvær, samt syns- og høreforstyrrelser.

    • Som følge af ovenstående symptomer kan der yderligere identificeres adfærdsmæssige forandringer hos personer med stress. Adfærdsmæssige tegn på belastning er for eksempel, at man trækker sig tilbage fra sociale sammenhænge, trøstespiser eller får et øget alkoholforbrug. Desuden oplever man typisk at have vanskeligt ved at opretholde ens normale arbejdsfunktion.

    Forekomst

    Generelt er prævalensen for F43 diagnoserne svære at opgøre grundet differential diagnostiske problemer ift. angst- og affektive lidelser samt vage diagnosekriterier. Dog viser tal fra Sundhedsstyrelsen, at andelen af voksne danskere, der scorer højt på stressskalaen, er steget fra 21% i 2013 til 29% i 2021. Derudover har flere kvinder end mænd et højt stressniveau (hhv. 34% og 25%), hvilket i endnu højere grad ses blandt unge i alderen 16-24 år, hvor tallene er 31% blandt mænd og 52% blandt kvinder. 23% af folk i beskæftigelse scorer højt på stressskalaen, mens det blandt arbejdsløse er 47%.

    Årsager

    En stressreaktion kan opstå i forbindelse med adskillige typer af både indre og ydre belastning – eksempelvis betydende livsændringer og længerevarende overanstrengelse. Det, der stresser os, er i de fleste tilfælde travlhed og øget arbejdsbelastning i form af overbebyrdelse af opgaver, konflikter med overordnede, kollegaer, ægtefælle eller børn, sygdom hos en selv eller en nærtstående person, økonomiske problemer eller vanskelige arbejdsforhold. Evnen til at håndtere en belastning hænger sammen med ens tænkning (herunder copingstrategier), ens psykiske konstitution og kvaliteten af ens sociale netværk. Psykisk sygdom kan medføre en forøget sårbarhed over for belastninger, således, at tidligere belastninger kan forårsage gentagende stressreaktioner. Tærsklen for, hvornår man oplever stress, er dermed individuel og afhænger af ens livsomstændigheder. Personens tidlige udvikling er især afgørende for, hvilke evner man udvikler til at håndtere og forvalte belastninger. Man kan dog også gennem terapi få hjælp til at udvikle og anvende brugbare copingstrategier i stressende perioder.

    Metakognitiv behandling

    Forskning viser, at behandling med metakognitiv terapi effektivt reducerer stress. Overordnet fokuseres der i terapien på at ændre klientens tænkemåder herunder metakognitive overbevisninger om ens bekymringstanker, spekulationer og copingstrategier.

    • Inden for den metakognitive tilgang pointeres det, at stressreaktioner kan være udtryk for, at individet unødigt og i overdreven grad orienterer sig mod bekymringstanker og overtænkning, hvilket bliver en ond spiral for individet. I samarbejdet mellem klient og terapeut arbejdes der derfor hen imod at opdage og udpege, hvornår man bekymrer sig, spekulerer, trusselsmonitorerer og anvender uhensigtsmæssige copingstrategier. Dette gøres ved at blive opmærksom på, hvornår der igangsættes en kæde af negative tankemønstre, hvorefter denne proces bliver markeret, betegnet og afbrudt med hjælp fra terapeuten.

    • Typisk kan stressede personer have en opfattelse af, at bekymringstanker og spekulationer er ukontrollerbare, eller at de er gavnlige i forhold til at overkomme en opgave. Gennem metakognitiv terapi fokuseres der på at give afkald på denne maladaptive måde at forstå karakteren og effekten af ens bekymringstanker. Således arbejdes der med, hvilke opfattelser man har om sine tanker snarere end med selve indholdet af tankerne. Gennem en afdækning af, hvilke opfattelser, man har, og validitetstestning af disse, kan forholdet til tankemønstrene ændres. Det sker på baggrund af en dialog mellem klient og terapeut, hvor virkningen af bekymringstankerne undersøges og ineffektiviteten af de uhensigtsmæssige copingstrategier udforskes. Herigennem er det dermed muligt, at nye alternative metakognitive overbevisninger kan udvikles.

    Kognitiv adfærdsterapi

    En anden evidensbaseret tilgang til behandlingen af stress-, tilpasnings- og belastningsreaktioner er kognitiv adfærdsterapi. Inden for denne terapiretning fokuseres der overordnet på at realitetsteste indholdet af ens tanker. Dette understøtter en mere præcis og hensigtsmæssig opfattelse af virkeligheden, hvilket kan afhjælpe en stressreaktion.

    • Inden for den kognitive adfærdsterapeutiske tilgang påpeges det, at den emotionelle oplevelse er bestemt ud fra den måde, man tolker en given situation på. Der lægges desuden vægt på, at individer har udviklet både funktionelle og dysfunktionelle kognitive skemaer, på baggrund af kerneoverbevisninger om sig selv, andre og verden, som er formet ud fra egne erfaringer. I stressfulde perioder kan dysfunktionelle kognitive skemaer blive aktiveret, hvilket forårsager automatiske, negative tanker. Disse tanker medfører problemfyldt adfærd og sindstilstand, hvilket medvirker til en forvrængning af virkeligheden, hvor en sort-hvid tænkning eksempelvis kan blive fremherskende.

    • I samarbejdet mellem klient og terapeut undersøges det, hvilke tanker og opfattelser klienten har om virkeligheden. Gennem terapien bliver klienten støttet i at have øje for, i hvilke situationer de automatiske, negative tanker og kognitive forvrængninger særligt dukker op. Herefter undersøges underliggende kerneantagelser, som afstedkommer negative tanker, og validiteten af disse evalueres og realitetstestes. Hernæst er det muligt at udforske situationer og erfaringer, både i det terapeutiske rum og gennem adfærdsmæssige eksperimenter i klientens hverdag, som modsiger de negative kerneantagelser, hvilket dermed kan tilvejebringe en mere hensigtsmæssig måde at tænke på.

    Kontakt os for en samtale

    Hos Nordsjællands Psykologhus er vi kvalificerede i at behandle med de beskrevne, terapeutiske tilgange til stress-, tilpasnings- og belastningsreaktioner. Ved interesse for et forløb er man velkommen til at kontakte klinikken.