Evidensbaseret psykologisk behandling og undersøgelse i Nordsjælland udført af autoriserede psykologer

Panikangst og agorafobi

Kontakt os for en samtale

Ønsker du at bestille tid til en samtale om panikangst eller agorafobi? Du kan benytte vores kontaktformular nedenfor.

    Priser

    1100 kr.

    Normal samtale

    konsultation af 50 min.

    Panikangst og agorafobi

    Panikangst eller paniklidelse kendetegnes ved forekomsten af panikanfald, med samtidige kropslige symptomer, fx hjertebanken, åndenød, sveden, rysten etc. Der optræder endvidere ofte samtidig angst for at miste kontrollen, blive vanvittig eller dø. Det er karakteristisk for panikangst, at angsten udvikler sig og eskalerer på ganske kort tid og opleves meget voldsom og altomfattende, mens den står på. Panikanfald er også karakteristiske for fx fobiske angsttilstande. Panikangst henregnes dog ikke til fobierne, da angsten kan optræde i flere forskellige situationer og foranlediget af forskellige ting.

    Agorafobi er karakteriseret ved angst og undgåelse af specifikke situationer (menneskemængder, offentlige steder, færden alene eller færden udenfor hjemmet). Agorafobi forekommer i ICD-10, som dog snart bliver til ICD-11, i versioner med og uden panikangst. Der ses ofte en tidsmæssig udvikling fra panikangst til agorafobi, hvilket også er grunden til, at vi her behandler og beskriver lidelserne sammen.

    Specifikke symptomer på panikangst

    Afgrænsede episoder med intens frygt eller ubehag

    Episoder med angst starter pludseligt

    Angsten kulminerer indenfor få minutter og varer nogle minutter

    Desuden minimum fire symptomer fra denne liste

      • Hjertebanken og/eller forhøjet hjerterytme
      • Overdreven sveden
      • Skælven eller rysten
      • Tør mund (der ikke kan tilskrives medicin eller dehydrering)
      • Vanskeligheder med at trække vejret
      • Kvælningsfornemmelse
      • Brystsmerter eller ubehag
      • Kvalme eller ubehag i maven
      • Svimmelhed og/eller fornemmelse af at være uligevægtig
      • Derealisation eller depersonificering
      • Frygt for at miste kontrollen, blive skør eller besvime
      • Dødsangst
      • Følelsesløshed eller kildrende fornemmelser
      • Hedeture eller kuldegysninger

    Specifikke symptomer på Agorafobi

    Store grupper

    Offentlige steder

    Rejsen alene

    At rejse ud hjemmefra

    Desuden minimum to symptomer fra denne liste

      • Hjertebanken og/eller forhøjet hjerterytme
      • Overdreven sveden
      • Skælven eller rysten
      • Tør mund (der ikke kan tilskrives medicin eller dehydrering)
      • Vanskeligheder med at trække vejret
      • Kvælningsfornemmelse
      • Brystsmerter eller ubehag
      • Kvalme eller ubehag i maven
      • Svimmelhed og/eller fornemmelse af at være uligevægtig
      • Derealisation eller depersonificering
      • Frygt for at miste kontrollen, blive skør eller besvime
      • Dødsangst
      • Følelsesløshed eller kildrende fornemmelser
      • Hedeture eller kuldegysninger

    Hvad er panikangst?

    Panikangst og agorafobi er relativt hyppigt forekommende angstlidelser med en livstidsforekomst på 3,5 % for agorafobi og ca. 4 % for panikangst. Der ses stor grad af komorbiditet med andre angstlidelser. Således skønnes det, at mere end halvdelen af mennesker med én af lidelserne også opfylder kriterier for en anden angstlidelse. Der ses endnu større komorbiditet for de mennesker,  der både har agorafobi og panikangst.

    En kognitiv model for panikangst og agorafobi

    En af de centrale forskere indenfor kognitiv adfærdsterapi, David m. Clark, formulerede i 80’erne en model for panikangst, der stadig er toneangivende. Modellen tager udgangspunkt i, at mennesker med panikangst har tendens til at fejlfortolke kropslige symptomer som tegn på overhængende fare.  De symptomer, der fejlfortolkes er ofte normale fysiske reaktioner på angst. Fx hjertebanken/forhøjet hjerterytme, overfladisk/heftig vejrtrækning, skælven, ”udefrasyn” eller uvirkelighedsfornemmelser. Angstanfaldene kan udløses af både indre og ydre stimuli og indtryk. Ydre udløsere er typisk bestemte steder, fx en lufthavn, et butikscenter eller et rum med manglende udluftning. Indre udløsere for angsten er typisk kropslige forandringer, fx forhøjet puls, forpustethed og lignende.

    • I Clarks model for panikangst fortolkes de kropslige symptomer som tegn på, at et fysisk eller psykisk sammenbrud er nært forestående. Dette intensiverer det psykiske ubehag, hvilket forøger klientens vagtsomhed overfor tegn på, at sammenbruddet er ved at indfinde sig. På denne måde skabes et såkaldt bias, en forudindtagethed, der gør klienten tilbøjelig til at fortolke trivielle kropslige forandringer som tegn på fare. Pga. angsten er der stor sandsynlighed for, at personen finder bekræftende evidens for tilstedeværelsen af kropslige symptomer, hvorved katastrofetankerne intensiveres. På denne måde kan angsten på meget kort tid eskalere i en selvforstærkende ond cirkel.

    • Den intense frygt og det store ubehag, som angstanfaldet indebærer, betyder, at der ofte vil udvikles frygt for nye angstanfald. Denne såkaldte forventningsangst præger både tanker, følelser og de kropslige anspændthedssymptomer, som går forud for de frygtede situationer. Forventningsangsten medfører, at personer, der én gang har oplevet angst i en given situation, har risiko for at oplevede den igen. Bekymringen for nye angstanfald kan indebære, at mennesker, der har oplevet panikanfald, løbende scanner deres krop for fysiske symptomer. Da symptomerne forbindes med angsten, anses de for farlige, også selvom de kan være fuldstændig normale og nogle, som alle mennesker fra tid til anden oplever. Scanningsaktivitet kan være mental, hvor opmærksomhed rettes mod de dele af kroppen, hvor personen forventer at mærke symptomer. Der kan også være tale om konkrete handlinger, fx løbende at tage sin puls, måle blodtryk og lignende.

    • Ved panikangst præges adfærden typisk af undgåelse og sikkerhedsadfærd. Dét at have haft et intenst angstanfald i en konkret situation og forventningsangsten ift. at opleve nye angstanfald kan føre til, at bestemte situationer opleves som farlige. Undgåelsesadfærd kan her forstås som personens forsøg på at nedbringe det ubehag, som angstanfald og forventningsangst medfører. Konkret kan dette komme til udtryk ved, at personen undgår de steder, hvor han eller hun før har haft et angstanfald eller som forbindes med en risiko for nye. Sikkerhedsadfærd har samme formål som undgåelsesadfærd nemlig at genskabe en oplevelse af sikkerhed. Sikkerhedsadfærd er kendetegnet ved, at man i den frygtede situation gør noget bestemt, som reducerer den oplevelse af angst, som den pågældende situation ellers ville afstedkomme. Ved panikangst kan dette fx komme til udtryk som forsøg på at kontrollere vejrtrækningen, åbne vinduer for at sikre tilstrækkelig med frisk luft (for at undgå kvælningsfornemmelser) eller andre typer forberedende adfærd, der antages at mindske risikoen for angstanfald.

    Kontakt os for en samtale

    Ønsker du at bestille tid til en samtale om panikangst eller agorafobi? Du kan benytte vores kontaktformular til højre.

      Kognitiv adfærdsterapi ved panikangst og agorafobi

      Medicin frarådes i behandlingen, da denne hurtigt får funktion som sikkerhedsadfærd, der forøger sensitiviteten for i øvrigt ufarlige kropslige fornemmelser. Kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af panikangst og agorafobi er bygget op om de samme principper: Psykoedukation, kognitiv omstrukturering og intereoceptiv eksponering. Nordsjællands Psykologhus tilbyder specialiseret behandling af panikangst og agorafobi efter disse principper, da de i en række effektstudier er fundet effektive i behandlingen af lidelserne. Du kan læse om de forskellige behandlingskomponenterne her til højre.

      • Psykoedukation er en anden betegnelse for formidling af viden om den pågældende lidelse. Psykoedukation indgår næsten altid i kognitiv adfærdsterapi. Psykoedukationen har en række behandlingsmæssige funktioner.

        • Den skaber et fælles udgangspunkt for at tale om og forstå klientens symptomer
        • Den giver klienten en fornemmelse af vedligeholdende mekanismer ved lidelsen
        • Den kan give klienten en fornemmelse af, at hans eller hendes symptomer er typiske for lidelsen og dermed ikke udgør en særlig fare og ej heller er udtryk for, at han/hun er ved at miste forstanden.
        • Den giver tilbyder klienten et rationale for effekten af senere præsenterede interventioner, der i sig vil gøre klienten mere motiveret og øge sandsynligheden for, at klienten udfører hjemmearbejde mellem sessionerne.
      • Nicole Rosenberg og Mikkel Arendt har identificeret en række karakteristiske træk ved tænkningen hos mennesker med panikangst og agorafobi. Typiske vil tænkningen præges af en række negative grundlæggende antagelser, såkaldte skemata. Disse skemata kan fx dække over antagelser som ”Jeg er svag”, ”Mine reaktioner er uforståelige for andre mennesker”, ”Jeg har risiko for at miste forstanden” eller ”Jeg kan ikke udholde at have angst” og lignende. I de angstfremkaldende situationer vil angsten melde sig som konkrete og mindre generelle antagelser, såkaldt negativ automatisk tænkning. Negativ automatisk tænkning har ved panikangst og agorafobi ofte form som katastrofetanker, der baserer sig på negative skemata. Konkrete katastrofetanker kan fx. være: ”Jeg har ikke kontrol over min vejrtrækning, og jeg kan ikke få luft”, ”Mit hjerte galoperer, jeg må være ved at få et hjertetilfælde” osv.

        Udfordring af katastrofetænkning ved panikangst og agorafobi

        Fokus for de kognitive interventioner er her at efterprøve evidensen og realismen i disse antagelser. Målet er, at klienten bliver bedre til at fortolke kropslige forandringer og symptomer på en mere neutral og realistisk facon, Samtidig fokuseres der på, at udfordre de bekymringer, der ofte ledsager forventningsangsten mellem de egentlige angstanfald. Samlet vil dette bidrage til at bryde de vedligeholdende onde cirkler af kropslige fornemmelser og katastrofeprægede fortolkninger, som er karakteristiske for lidelserne.

      • Et kendetegn ved panikangst er angsten for kropslige angstsymptomer. Ofte ses mennesker med lidelsen undgå at opleve bestemte kropslige fornemmelser, fordi de forbindes med angst og kontroltab. Et eksempel kan være let svimmelhed, som kan blive tolket som tegn på begyndende åndedrætsbesvær hos en klient, hvis katastrofetanke er at blive kvalt. Intereoceptiv eksponering indebærer, at personen udsættes for sine fysiske angstsymptomer ved selv at fremkalde dem. Metoden har flere forskellige funktioner i behandlingen af panikangst.

        • Metoden lærer klienten at rumme og acceptere frygtede kropslige symptomer
        • Den kan bruges til at afkræfte konkrete antagelser om angsten, fx at tilstedeværelsen af bestemte kropslige fornemmelser vil føre til totalt kontroltab eller overvældelse af angst
        • Den kan bruges til at fremkalde negative automatiske tanker hos mennesker, der har vanskelig adgang til sådanne, når de starter i terapien.