Evidensbaseret psykologisk behandling og undersøgelse i Nordsjælland udført af autoriserede psykologer

Angst hos børn og unge

Angst ses hyppigt blandt børn og unge i alle aldre. Det skønnes, at ca. 10 % af børn på et tidspunkt igennem deres opvækst vil opfylde kriterierne for en angstlidelse.

Angst hos børn og unge

Angst ses hyppigt blandt børn og unge i alle aldre. Det skønnes, at ca. 10 % af børn på et tidspunkt igennem deres opvækst vil opfylde kriterierne for en angstlidelse. De hyppigst forekommende angstlidelser hos børn er separationsangst, specifikke fobier (indsæt link), generaliseret angst(indsæt link) og socialfobi(indsæt link). Hos Nordsjællands Psykologhus har vi specialiseret os i behandling af angst hos børn og unge. Nedenfor kan du læse om, hvordan angst hos børn og unge behandles hos psykologerne ved Nordsjællands psykologhus.

Kognitiv adfærdsterapi viser særdeles gode resultater i behandlingen af angstproblematikker. På børne- og ungeområdet er der udviklet flere evidensbaserede programmer, hvor Cool Kids og Chilled nok er de mest kendte.

Priser

1100 kr.

Normal samtale

konsultation af 50 min.

    Temaer i børns angst

    Børn kan opleve angst for mange forskellige ting og situationer. Idet evnen til at opleve angst er en del af vores normale måde at fungere på, må periodevis og tematiseret angst ses som del af børns normale udvikling. Fx vil børn i 1-2 årsalderen ofte udvise angst ved adskillelse fra deres omsorgsperson. Ligeledes vil rigtig mange teenagere også udvise et niveau af social angst, simpelthen fordi identitet og gruppetilhørsforhold er udviklingstemaer i teenageårene. Angsten bliver problematisk, når den forstyrrer udførelsen af – og deltagelsen i – andre aktiviteter. Normal og patologisk angst kan endvidere skelnes ved, at den patologiske ofte afstedkommer betydelig svækkelse af funktionsniveau for barnet i hverdagen og medfører et betragteligt ubehag.

    Typiske temaer i børns angst kan fx være:

    Angst for adskillelse fra, eller tab eller skade på, omsorgspersonen

    Frygt for katastrofer, terror, krig eller sygdom, fx corona

    Angst vedrørende fremtiden, fx klimaangst.

    Angst for mørke eller oplevelsen af at bestemte forestillinger eller indtryk fra fx uhyggelige film kan blive til virkelighed.

    Bekymring for tab af venskabsrelationer eller angst for at optræde på en pinlig eller lattervækkende måde.

    Specifik frygt for en konkret genstand eller situation. Fx tordenvejr, mørke, hunde, edderkopper, nåle, opkast, hospitaler eller andet.

    Kontakt os for en samtale

    Hos Nordsjællands Psykologhus har vi mange års erfaring med psykologisk behandling af børns angst. Vi tilbyder effektiv behandling ud fra de principper, der i forskningen har vist sig mest effektive. Vi tilpasser altid behandlingen til dit barns særlige behov og til den specifikke problematik, som I præsenterer. Du kan skrive til os via kontaktformularen. Du kan også sende os en mail på an@nordsjaellandspsykologhus.dk endelig kan du ringe til os på tlf. 4030 0522

      Hvad virker i behandlingen af angst hos børn og unge?

      Cool kids-programmet anvendes af psykologer og andre behandlere over hele landet og er implementeret som behandlingstilbud i flere kommuner. Behandlingen tager udgangspunkt i 6 centrale komponenter, der er fundet virksomme i behandlingen af angst: Psykoedukation, Realistisk tænkning, Eksponering, kognitiv defusion/detached mindfulness og assertiv/selvsikker adfærd. Hos Nordjsællands Psykologhus har vi psykologer, der er trænede i metoden og lader os inspirere af den, når vi arbejder med børns angst. Behandlingen og de ord, der bliver brugt, tilpasses dit barns udviklingsniveau, og der inddrages eksempler, som passer til barnets alderstrin. I højre side kan du kan folde de forskellige behandlingskomponenter ud og læse mere om dem.

      • At forstå, hvorfor ens krop og sind reagerer, som de gør, når man oplever angst, danner udgangspunktet for senere interventioner. Psykoedukationen skaber et fælles forståelsesgrundlag mellem børnepsykologen og dit barn. Typisk vil vi her gennemgå, at angst er en normal reaktion og en færdighed, som der har været en overlevelsesværdi i at besidde op igennem arternes udviklingshistorie. Ligeledes vil vi tale om, at angst kan være en forståelig reaktion i særlige situationer. Man er derfor hverken forkert, dum eller ufornuftig, fordi man kan opleve angst. Psykoedukation vil også ofte indebære, at der tales om følelsesmæssige, kognitive (tankemæssige), kropslige og adfærdsmæssige reaktioner på angst. I kognitiv adfærdsterapi udgør disse fire dele sammen en central enhed i behandlingen, fordi de antages at påvirke hinanden gensidigt. At arbejde med adfærden og tænkningen, vil derfor påvirke hele systemet. I psykoedukationen  vil detogså blive beskrevet, hvordan behandlingen kan resultere i, at barnet opnår forøget mestring, selvtillid og højere tærskel for ængstelse.

      • Studier viser, at børn med angst ofte har en række karakteristiske forvrængninger af tænkningen ift. det, de frygter. De vil således ofte overvurdere risikoen for, at noget slemt vil ske. Typisk vil børn med angst også have tendens til at overvurdere konsekvenserne ved, at det frygtede sker. Endelig ses også en tendens til at undervurdere egne mestrings- og håndteringsevner, hvis det frygtede skulle indtræffe. Disse særlige træk ved tænkningen hos børn med angst vil ofte resultere i bekymringer, der er ude af trit med virkeligheden. Realistisk tænkning er en samlebetegnelse for en række teknikker, der har til formål at hjælpe barnet til en mere realistisk og mindre katastrofepræget måde at bearbejde information. Realistisk tænkning forløber ofte som såkaldt bevisførelse. At føre bevis imod ens forvrængede tanker indebærer:

        • At man indkredser den tanke, som gør én angst.
        • At man overfor sig selv opsummerer beviser og evidens for, at tanken er sand
        • At man leder efter beviser, der kunne indikere, at tanken ikke er sand, at den er overdreven eller på anden måde urealistisk.

        Metoden er krævende, men særdeles effektiv og ved gentagen øvelse kan mange børn blive i stand til at udfordre angstprægede tanker og på denne måde holde de stærkeste reaktioner i skak. I behandlingen vil øvelser i realistisk tænkning kunne se ud på mange forskellige måder og fx også betjene sig af billeder og adfærdseksperimenter.

      • Eksponering er den centrale adfærdsmæssige komponent i kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af angst hos børn. Med mindre børn vil metoden ofte blive kaldt noget andet, som er tættere på barnets oplevelsesverden. Det kan fx være ”trappestiger” eller blot ”træning”. Børn med angst vil have tendens til at undgå bestemte situationer, som forbindes med angst. Dette medfører som regel en kortvarig sænkelse af det ubehag, som barnet forbinder med de pågældende situationer. På længere sigt forstærker undgåelsen imidlertid barnets angst for de pågældende situationer. Dette sker på grund af et fænomen, der kaldes negativ forstærkning, som du kan læse mere om på siden om angst. Ligeledes vil undgåelsen frarøve barnet mulighed for at erfare, at det faktisk kan håndtere den frygtede situation på trods af angsten. Eksponering er en systematisk teknik til at vende disse processer ved i passende dosseringer at udsætte barnet for det frygtede indtil der sker en reduktion i angst. Reduktionen er et resultat af såkaldt habituering, som du kan læse mere om under eksponering på vores side om fobier.

      • Begreberne kognitiv defusion og detached mindfulness er begreber hentet fra to nyere knopskydninger indenfor kognitiv terapi. Kognitiv defusion er en færdighed, der beskrives indenfor acceptance and commitment therapy (ACT). Kort fortalt går teknikken ud på, at man gennem forskellige visualiseringsøvelser forsøger at skabe afstand mellem sig selv som et menneske med en oplevende bevidsthed og de tanker, som volder én smerte, uro og bekymring. Mennesker med angst vil ofte tage indholdet i deres tanker for pålydende. Med kognitiv defusion træner man at træde et skridt tilbage fra tanker og behandler dem i stedet som dele af en fortløbende bevidsthedsstrøm. Efterhånden som denne færdighed mestres, vil det resultere i, at tanker, der normalt vækker angst føles mindre overvældende. Detached mindfulness er et begreb, der bruges indenfor metakognitiv terapi (MCT). Detached mindfulness indebærer, at man afholder sig fra enhver reaktion som svar på tanker, følelser eller tilstande. Endvidere søger teknikken at styrke den bevidste oplevelse af én selv som adskilt fra tanken. På denne måde lærer teknikken barnet, at man kan have tanker uden at der er sammenfald mellem én selv og den. Herved skabes en distance til negative overbevisninger, der kan virke beroligende og frigørende. De to teknikker minder meget om hinanden og kan være svære at formidle til børn, hvorfor man her ofte bruger konkrete mentale billeder som fx at forestille sig, at man står ved siden af en bæk og betragter tankerne passere forbi én som blade i vandet, eller forestiller sig, at tankerne er bølger, som man kan ”surfe” på toppen uden at dykke ned i.

      • Børn med angst kan have tendens til at være undgående, undskyldende og forsagte i sociale situationer. Dette er især udtalt for børn med socialfobi, da denne angst indebærer frygt for at være forkert eller falde igennem socialt. Når man optræder nedtonende og undgående ift. at bringe sig selv i spil socialt, vil andre ofte lægge meget lidt mærke til én. Formentlig er der tale om en strategi, der skal sikre, at barnet ikke havner i konfrontationer med andre. At indtage en underdanig og submissiv position kan føre til lavt selvværd, og at andre behandler én med mindre respekt. Assertion er et begreb hentet fra engelsk, der dækker over dét at optræde selvsikkert i handlinger og tale. Ofte vil angstbehandling til børn indebære sessioner med fokus på opbygningen af færdigheder i at optræde selvsikkert. Denne del af behandlingen indebærer som regel træning af alternative færdigheder fx, som hjemmeopgaver eller som rollespil i terapisessionerne.

      • Udviklingen af problemgivende angst menes både at være betinget af arvelige dispositioner og af indlæring. Ofte har børn med angst også forældre med en høj grad af bekymring. Forældre til børn med angst kan på trods af gode intentioner komme til at bidrage til barnets angst. Dette kan ske på flere måder, fx ved overdreven beskyttelse af barnet eller ved at anlægge et for stort pres på barnet ift. at gøre de ting, det frygter. Tilsvarende kan forældre understøtte modig adfærd hos barnet ved at rumme og give plads til barnets ængstelse og samtidig presse blidt men konsistent på, så barnet opmuntres til at bringe sig selv ud i de situationer, som kan føre til habituering, hvis barnet tilbringer nok tid i dem. Når angst udvikles hos børn menes såkaldt modelindlæring også at spille en central rolle. Modelindlæring beskriver en proces, hvor en ældre og mere kompetent person, fx en forælder, gennem egen adfærd modellerer barnets reaktioner. Det kan derfor være betydningsfuldt i et barns forandringsproces at forældrene også forpligter sig på fx at bryde egne negative vaner.

      Kontakt os for en samtale

      Hos Nordsjællands Psykologhus har vi mange års erfaring med psykologisk behandling af børns angst. Vi tilbyder effektiv behandling ud fra de principper, der i forskningen har vist sig mest effektive. Vi tilpasser altid behandlingen til dit barns særlige behov og til den specifikke problematik, som I præsenterer. Du kan skrive til os via kontaktformularen. Du kan også sende os en mail på an@nordsjaellandspsykologhus.dk endelig kan du ringe til os på tlf. 4030 0522