Hvad er afhængighed?
Afhængighed kan defineres som en tilstand, hvor indtaget af en bestemt substans eller en bestemt beskæftigelse har indtaget en særlig plads i personens måde at fungere på. Substansen eller beskæftigelsen vil ofte være præget af trang (”cravings”), der er en stærk lyst til at indtage eller gøre det pågældende. Trangen vil typisk melde sig ifm. særlige tanker, sindsstemninger, situationer, lokaliteter eller bestemte mennesker. Derudover vil der typisk være en svækket evne til at styre indtaget eller forbruget. Ved flere substansafhængigheder (alkohol, heroin, kokain, tobak mm.) ses også abstinenser. Abstinenser er tidsbegrænsede stærke fysiologisk, emotionelle og/eller adfærdsmæssige reaktioner, når man ophører med at indtage substansen. Der kan være tale om angst, tristhed, uro, rysten, søvnforstyrrelser, kramper og delirium. Afhængighed af psykoaktive stoffer indebærer også ofte toleransudvikling. Tolerans betyder, at personen har behov for stadigt større mængder af stoffet for at opnå den ønskede effekt. Ofte ses fx garvede alkoholikere kunne indtage mængder af alkohol, som ville slå andre mennesker ihjel. Et andet centralt træk ved afhængighed er tendensen til at forbrug af substansen eller aktiviteten udgrænser andre dele af personens livs. Der ses således ofte en udvikling, hvor indtagelse, fremskaffelse og beskæftigelse med genstanden for afhængigheden i stigende grad fortrænger andre dele af personens liv og aktiviteter, som han eller hun ellers tidligere fandt meningsfulde. Endelig vil der ved afhængighed være tendens til, at forbruget af substansen eller aktiviteten vedbliver på trods af, at personen erkender dens skadelige virkninger.
Priser
1100 kr.
Normal samtale
konsultation af 50 min.
Ønsker du at bestille tid hos Nordsjællands Psykologhus til en samtale om afhængighed eller misbrug? Du kan bruge kontaktformularen nedenfor. Du er også velkommen til at sende os en mail på an@nordsjaellandspsykologhus.dk Du kan også ringe og bestille en tid på tlf 4030 0522
Symptomer på afhængighed og misbrug
Kan du svare ”ja” til tre eller flere af nedenstående træk, er der stor sandsynlighed for, at du har en afhængighed.
Kontakt os for en samtale
Ønsker du at bestille tid hos Nordsjællands Psykologhus til en samtale om afhængighed eller misbrug? Du kan bruge kontaktformularen til højre. Du er også velkommen til at sende os en mail på an@nordsjaellandspsykologhus.dk. Du kan også ringe og bestille en tid på tlf 4030 0522
Behandling af afhængighed med kognitiv adfærdsterapi
Kognitiv adfærdsterapi er en af de mest effektive behandlingsformer ved afhængighed og misbrug. Ligeledes er kognitiv adfærdsterapi også en af de bedst validerede metoder til håndtering af afhængighed og samtidig forekomst andre psykiske problemstillinger. Nordsjællands Psykologhus tilbyder specialiseret og evidensbaseret behandling af afhængigheds- og misbrugsproblematikker ud fra kognitivt-adfærdsterapeutiske principper. Behandlingen kan overordnet opdeles i følgende komponenter:
Fysisk afhængighed
Indtaget af visse substanser indebærer udvikling af tolerans. Eksempler herpå er alkohol, heroin, kokain, amfetamin, nikotin og koffein. Tolerans betyder, at kroppen vænner sig til stadig større doser af den pågældende substans. Ligeledes vil der opstå fysisk ubehag, når kroppen ikke får tilført stoffet. Ubehaget kan komme til udtryk fx som kvalme, opkast, diarré, hovedpine, feber, rystelser og kramper. Ubehaget benævnes som tilbagetrækningssymptomer eller abstinenser. Ofte vil der ved fysisk afhængighed opstå negative spiraler, hvor personen for at undgå at opleve tilbagetrækningssymptomer indtager mere af stoffet, hvilket over tid forøger tolerans og intensiverer abstinenserne.
Eksempler på fysiske afhængigheder
- Alkohol
- Heroin
- Kokain
- Amfetamin
- Koffein
- Nikotin
Psykisk afhængighed
Psykisk afhængighed dækker over dét fænomen, at man kan udvikle et stærkt behov og ønske om at indtage en bestemt substans eller udføre en bestemt aktivitet. De aktiviteter eller substanser, der kan udløse psykisk afhængighed er principielt uendelige, men nogle af de hyppigste er spil(ludomani), træning, cannabis, shopping(købemani), mad (tvangsoverspisning eller ”madmisbrug”), sukker og porno.
Eksempler på psykiske afhængigheder
- Spil(ludomani)
- Træning (fx ortoreksi)
- Cannabis
- Shopping (købemani)
- Mad(tvangsoverspisning og BED)
- Sukker
- Porno
- Arbejde (arbejdsnarkomani)
Forbrug, afhængighed og misbrug
Man skelner normalt mellem forbrug, afhængighed og misbrug. Disse tre begreber er ikke gensidigt ekskluderende, og man kan derfor sagtens være afhængig af noget uden at vi i daglig tale vil betegne forbruget som et misbrug. Tænk bare på den kaffe, som så mange mennesker nyder om morgenen. Ligeledes er det også muligt at have et misbrug uden samtidig at være afhængig. Dette kan fx gælde for alkohol, som for nogle mennesker fører til markante personlighedsændringer, der kan give problemer uden at der dog samtidig kan konstateres fysisk afhængighed. Om der ved et forbrug også er tale om misbrug afhænger dels af den kontekst, som forbruget ses i, dels af den funktion og de konsekvenser, som forbruget medfører. Der er tendens til, at lovlige rusmidler og socialt acceptable aktiviteter i mindre grad betegnes som misbrug end tilfældet er for ulovlige rusmidler og ulovlige aktiviteter. Ofte vil et forbrug betegnes som et misbrug, hvis det afstedkommer negative virkning for enten personen selv eller for mennesker omkring ham eller hende.
Om et forbrug også er et misbrug kan blandt defineres ud fra, om personen bruger aktiviteten eller substansen instrumentelt, dvs. for at opnå en særlig psykologisk effekt. Den psykiske funktion af rusmidler og aktiviteter, der kan føre til afhængighed, kan variere meget. Nedenfor har vi opstillet nogle af de typiske psykiske funktioner, som forbruget af forskellige substanser eller aktiviteter kan medføre. Listen er ikke udtømmende, men viser spændvidden i de grunde, der kan være til, at noget udvikler sig til en afhængighed og evt. et misbrug:
Kontakt os for en samtale
Ønsker du at bestille tid hos Nordsjællands Psykologhus til en samtale om afhængighed eller misbrug? Du kan bruge kontaktformularen her på siden. Du er også velkommen til at sende os en mail på an@nordsjaellandspsykologhus.dk Du kan også ringe og bestille en tid på tlf 4030 0522