Afhængighed og Misbrug

Afhængighed indebærer pr. definition at et forbrug af en bestemt substans eller aktivitet har fået en særlig status, der fortrænger andre aktiviteter og interesser. Ligeledes vil der ved afhængighed altid være nogle oplevede positive konsekvenser og virkninger ved at vedblive med forbruget. Af disse grunde er det næsten altid forbundet til ambivalens og modsatrettede følelser at skulle ud af en afhængighed. Et løbende arbejde med personens motivation for at stoppe afhængighedsadfærden er derfor centralt i behandlingen af afhængighed og misbrug. Dette arbejde forløber typisk efter principper i Den Motiverende Samtale. Der arbejdes samtidig med at højne personens motivation ved at afklare, hvad misbrugsadfærden forhindrer personen i. Denne proces kan fx forstærkes af systematiske gennemgange af hhv. fordele og ulemper ved at vedblive med forbruget og tilsvarende fordele og ulemper ved at stoppe det.

I kombination med minimering af vedligeholdende faktorer kan det også ofte være gavnligt at udvikle adfærdsstrategier, som personen kan opnå nogle af de samme effekter af, som han eller hun får ud af sit misbrug. Dette kan i praksis være svært, især ved fysiske afhængigheder, som giver helt særlige neurobiologiske effekter. Alligevel bør der arbejdes i retning af, at personen finder funktionel ækvivalent adfærd. Ofte vil dette i praksis indebærer flere forskellige aktiviteter og handlinger som til sammen kan kompensere for den effekt, der opnås af det problematiske forbrug. Ligeledes bør disse processer ved fysiologiske afhængigheder suppleres af en gradvis nedtrapning af forbruget, så ikke abstinenser og tilbagetrækningssymptomer bliver for voldsomme.

Afhængighedsadfærd er ofte overindlært og præget af stærke vaner, som det kan være svært at bryde. Bestemte situationer kan for den afhængige være stærkt koblet til misbrugsadfærden og dermed udgøre en særlig risiko. Det kan være samværet med nogle venner, som man før har røget cannabis eller taget kokain med. Det kan også være bestemte hændelser eller følelser, som for personen er særligt ubehagelige og som gennem misbrug søges undgået. Det er vigtigt at håndtere sådanne faldgruber og særlige risikosituationer. Dette kan gøres ved minimere sandsynligheden for, at de forekommer eller ved at indlære alternative handlestrategier til brug i dem.

Indtag af cannabis indebærer en skærpelse af sansemæssige oplevelser. Smage, dufte, lyde, visuelle indtryk og berøringer opleves mere intense. Ligeledes vil tanker og samtaler også kunne opleves mere intense, og aktiviteter, der ellers forekommer personen trivielle kan under påvirkning føles meget stimulerende. Mange mennesker beskriver endvidere, at cannabis giver dem en oplevelse af at få ”ro” på tanker og krop. Det skønnes, at op imod 25% af mennesker, der regelmæssigt bruger cannabis med det formål at få ro på tilfredsstiller kriterierne for en forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed, fx ADHD.

Mennesker, der har et misbrug af alkohol opretholder et problematisk forbrug af mange forskellige årsager. En hyppig funktion af alkohol er regulering af negative følelser, som ofte dulmes eller bedøves midlertidigt af beruselse. Andre bruger alkohol som et middel til at opnå større selvtillid og udadvendthed. Stadig andre bruger alkohol som middel til at få kontakt til en bestemt kreativitet. Historisk har mange kunstnere og musikere haft tilbøjelighed til at drikke og nogle har også kædet deres originalitet sammen med den beruselse, de opnår ved at indtage alkohol.

Mennesker med tvangsoverspisning og Binge eating disorder(BED) ses også ofte at bruge spisning som et middel til at regulere negative følelser. For binge eating disorder ses hyppigt et mønster, hvor man spiser ”på følelser”. De såkaldte ”binges” som hører til BED indebærer, at personen indtager store mængder af bestemte typer mad på særlige tidspunkter. Ofte udløses en binge af negative hændelser og af de følelser og tanker, som disse hændelser fører med sig. En overspisning vil her ofte have funktion af at slukke for eller at overdøve disse negative tanker og følelser. Mønsteret er imidlertid selvopretholdende, fordi overspisningen ofte medfører skyld- og skamfølelse, der forøger sandsynligheden for igen at opleve negative følelser, som så kan søges elimineret gennem en ny overspisningsepisode.