Evidensbaseret psykologisk behandling og undersøgelse i Nordsjælland udført af autoriserede psykologer

Privatlivspolitik

Binge eating disorder

Binge eating disorder er spiseforstyrrelse kendetegnet ved hyppige tilbagevendende episoder med overspisning (”binging”)

Kontakt os for en samtale

Hos Nordsjællands Psykologhus har vi særlig interesse og kompetence indenfor behandling af binge eating disorder og tvangsoverspisninger. Du kan kontakte os for en samtale via kontaktformularen.

    Priser

    1100 kr.

    Normal samtale

    konsultation af 50 min.

    Hvad er binge eating disorder?

    Binge eating disorder er spiseforstyrrelse kendetegnet ved hyppige tilbagevendende episoder med overspisning (”binging”). For at klassificere til diagnosen skal personen have episoder med tvangsoverspisninger mindst én gang om ugen over en 3 måneders periode. Ved en tvangsoverspisningsepisode indtager personen store mængder af mad ofte på kort tid. Mens overspisningen står på kan være behagelig eller dulmende, men er ofte forbundet med en række negative følelser efterfølgende. Ofte vil en overspisningsepisode efterfølges af skyldfølelse, skam og selvbebrejdelse, ligesom der også kan være et betydeligt fysisk ubehag. Modsat Bulimi, hvor overspisninger ses i kombination med kompensatorisk adfærd (opkastninger, misbrug af afføringsmidler eller overdreven motion), ses der ved BED ikke kompenserende adfærd. Af denne grund bliver mennesker, der lider af tvangsoverspisning ofte meget overvægtige. Diagnosen er først blevet optaget i de nyeste udgaver af det DSM og ICD – diagnosesystemerne. Diagnosen er derfor relativt ukendt på trods af, at det skønnes at op imod 3 % af befolkningen opfylder kriterier for lidelsen.

    Symptomer på binge eating disorder

    Personen oplever manglende kontrol over hvad og hvor meget, vedkommende spiser. Oplevelsen kan være sammenlignelig med en følelse af at være afhængig.

    Spisningen foregår skjult for andre fordi dét at spise fremkalder følelser af skyld og skam.

    Overoptagethed af mad, krop og vægt.

    Tænkningen er kategorisk og sort/hvid. Enten har man kontrol over maden og spiser restriktivt, eller også har man ingen kontrol og spiser uden forsøg på regulering.

    Selvværdet er lavt, og knyttet til vægten. De fleste, der med BED, der søger psykologisk behandling er således meget optagede af at tabe sig.

    Personer med binge eating disorder kan have tendens til at føle sig forkerte og uelskelige og vil samtidig have et stort behov for bekræftelse.

    Mennesker med binge eating disorder stiller ofte meget høje krav til sig selv, hvilket kan være en vedligeholdende faktor for overspisninger.

    Mennesker med binge eating disorder går ofte meget op i, hvad andre tænker om dem og er overoptagede af andres signaler.

    Man kan have tendens til at overfokusere på negative sider ved én selv og antage, at andre i ligeså høj grad lægger mærke til dem.

    OCD

    Læs mere

    PTSD

    Læs mere

    Autisme

    Læs mere

    Angst

    Læs mere

    Vrede

    Læs mere

    Depression

    Læs mere

    Særlige træk ved binge eating disorder

    Der ses en række karakteristiske træk ved spisemønster, adfærd og tænkning hos mennesker med BED. Du kan læse om nogle af trækkene nedenfor.

    Behandling af binge eating disorder med kognitiv adfærdsterapi

    • Adfærdsændringer

      • Aktiviteter, der modvirker spisning
      • Konkrete ændringer af spisemønster, så det kaotiske spisemønster brydes.

    • Selvmonitorering

      • Daglig notering af spiseadfærd
      • Daglig notering af situationer, der udløser spisning
      • Notering vedrørende virkningen af spisningen

    • Stimuluskontrol

      • Teknikker i at undgå stimuli, der resulterer i spisning
      • Tackling højrisikosituationer

    • Kognitiv omstrukturering

      • Udfordring og forandring af dysfunktionelle tanker om mad, spisning og vægt
      • Udfordre negativ selvopfattelse, manglende selvtillid og lav tiltro til egen mestring.

    • Øvrige metoder

      • Træning i problemløsning
      • Metoder til at nedbringe stress
      • Øvelser/adfærdseksperimenter

    • Binge eating disorder og kaotisk spisning

      Ofte vil der ved binge eating disorder ses et mønster, hvor restriktiv spisning og perioder med hyppige tvangsoverspisninger skiftevis dominerer. De restriktive perioder er ofte forbundet med afsavn og medfører overoptaget af mad, krop og vægt. Forsøgene på selvkontrol kan resultere i tristhed og cravings efter bestemte fødevarer, der til sidst resulterer i, at personen bukker under for trangen til at spise noget, der opleves ”forbudt”. Da personen udmåler sin succes som menneske ud fra vægt og evne til afholdenhed fra bestemte fødevarer, giver spisningen af de ”forbudte” fødevarer anledning til stærk skyld- og skamfølelse. Der kan her opstå kognitive forvrængninger, der kommer til udtryk for alt-eller-ingentings-tænkning og personen kan vælge at give op, så en periode med hyppige tvangsoverspisninger erstatter den restriktive spiseperiode. På denne måde vil spisemønsteret over tid være meget vekslende, og de følelsesmæssige udsving, som dette medfører fastholder personen i at bruge mad som en strategi til følelsesregulering.

    • Følelsesmæssig spisning ved BED

      Der ses ved binge eating disorder en tendens til, at mad har funktioner udover at give nydelse og næring. Ofte har maden fået funktion af følelsesreguleringsstrategi, og overspisning, vil således ofte hænge sammen med forekomsten af bestemte, ofte negative, følelser. Der kan her opstå onde spiraler, fordi de følelser, som overspisningen skal håndtere, kan have en tendens til at blive forstærket efter overspisningen, hvorved et nydt behov for overspisning kan opstå.

    • Forveksling af subjektive og objektive overspisninger

      Mennesker med binge eating disorder vil ofte være prægede af en række negative tanker og følelser, når det kommer til egen spisning og mængden af mad, de indtager. De kan have tendens til at dømme sig selv meget hårdt, når de indtager mad. Dette kan føre til, at selv en normal portion mad eller moderat indtag af en fødevare, som opleves ”forbudt”. Et normalt indtag af mad kan af personen blive tolket som en overspisning: en såkaldt subjektiv overspisning. Personen vil ved de subjektive overspisninger opleve madindtaget som et nederlag. Dette kan føre til negative tanker, selvbebrejdelse og følelser af magtesløshed, og en følelse af, at ”det hele kan være lige meget”. På denne måde kan den subjektive overspisning udvikle sig til egentlig overspisning: en objektiv overspisning.

    Kontakt os for en samtale

    Hos Nordsjællands Psykologhus har vi særlig interesse og kompetence indenfor behandling af binge eating disorder og tvangsoverspisninger. Du kan kontakte os via kontaktformularen.