Hvad er OCD?
OCD står for Obsessive Compulsive Disorder eller på dansk Obsessiv-kompulsiv tilstand, og er kategoriseret som en angstlidelse. OCD er kendetegnet ved, at man har uønskede og vedvarende tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Diagnosen forekommer sjældent alene, ofte ses en samtidig forekomst af depression, men OCD ses også ofte sammen med personlighedsforstyrrelser eller andre angstlidelser. Når man lever med OCD kan hverdagen og dagligdagsaktiviteter føles krævende og belastende. Mange oplever at tvangshandlinger og ritualer stjæler tid i sådan en grad, at det kan være svært at fungere i hverdagssammenhænge.
Symptomer på OCD:
Viden om OCD
OCD er en kompleks angstlidelse, som kan vise sig på mange måder og i forskellige sværhedsgrader. For at forstå lidelsen er det vigtigt at have kendskab til flere aspekter såsom forekomst, udtryk, årsager samt forhold ved udredning og diagnosticering. Da OCD ofte optræder sammen med andre psykiske lidelser, er det desuden relevant at have blik for komorbiditet. Viden om disse områder kan skabe et mere nuanceret billede af OCD og bidrage til større forståelse, tidligere indsatser og bedre mulighed for støtte.

Tvangstanker og tvangshandlinger
Kernen i OCD er tilstedeværelsen af tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Tvangstanker er tilbagevendende og uønskede tanker, billeder eller ideer. De opleves som ens egne tanker, og opfattes som overdrevne og urimelige, men er alligevel svære at afvise/modstå. Tankerne medfører følelser af angst, ubehag og forkerthed. Derfor forsøger personer med OCD ofte at lette på ubehaget ved tvangstankerne ved at udføre tvangshandlinger. Man kan også ty til tvangshandlinger i et forsøg på at forhindre, at noget slemt skal ske. Handlingerne behøver ikke være synlige, de kan også tage form som mentale handlinger såsom tælleadfærd eller at bede bønner. Selvom formålet med udførelsen af tvangshandlinger kan være lettelse, vedligeholder de på længere sigt lidelsen, da de fastholder én i tanke- og handlemønstret. Der kan både være en logisk sammenhæng mellem tanker og handlinger, men der kan også være tale om en sammenhæng af en mere “magisk” karakter. F.eks. hvis man undgår at sige specifikke ord såsom ‘død’, i frygt for at det vil ske.
Der findes forskellige eksempler på temaer i tvangstanker og tvangshandlinger. De kan centrerer sig om…
Kontakt os for en samtale
Bor du i København og kan du genkende dig selv eller dit barn i det ovenstående? Så læs mere om vores psykologer i Købehavn her. Ønsker du at bestille en tid til en samtale om OCD, så kan du benytte kontaktformularen til højre.






