Evidensbaseret psykologisk behandling og undersøgelse i Nordsjælland udført af autoriserede psykologer

Parterapi i Nordsjælland

Parforholdet er formentlig en af de mest udfordrende relationer, vi som mennesker indgår i. Efterhånden som hverdagen indfinder sig, vil båndet mellem parterne forandre sig ift. den indledende forelskelse og negative tanker og følelser kan begynde at fylde mere i relationen.

Kontakt os for en samtale

Ønsker I at begynde i parterapi i Nordsjælland? Vi står klar til at hjælpe jer i vores veletablerede praksis centralt i Helsingør. I kan bruge kontaktformularen nedenfor.

    Priser

    Hvad er parterapi?

    Nordsjællands Psykologhus tilbyder evidensbaseret parterapi centralt i Helsingør i Nordsjælland. Der kan være mange forskellige grunde til, at et par kan ønske at gå hos en parterapeut. Ligeledes kan det følelsesmæssige udgangspunkt være meget forskelligt både fra par til par og indbyrdes i forholdet. Nogle par møder således op i terapien med et fælles ønske om at gøre et forhold, de allerede er glade for, endnu bedre. I den anden ende af spektret findes par, der enten allerede har brudt samlivet eller har brug for afklaring af, om de skal blive sammen. Mest typisk møder par op med et ønske om at kunne blive sammen, men med en oplevelse af, at problemerne i forholdet bør håndteres for, at parret også kan blive sammen på lang sigt. Vores psykologer står klar til at tilbyde jer parterapi i vores hyggelige lokaler i Nordsjælland.

    Typiske problemstillinger

    Jalousi, utroskab og mistillid

    Sex, intimitet og nærhed

    Negative tænke- og adfærdsmønstre fra barndom eller tidligere forhold

    Misbrugsproblematikker eller psykisk sygdom

    Skænderier og konflikter

    Uenighed om børneopdragelse eller aftaler ift. fælles børn

    Kommunikationsvanskeligheder

    Drøftelse af større livsbeslutninger, fx vedr. børn, bopæl, karrierer mm.

    Etablering af en fælles problemforståelse i parterapi

    I kognitiv adfærdsterapeutisk parterapi etableres en fælles problemformulering ved terapiens begyndelse. Det er centralt, at begge parter kan genkende sig selv i problemformuleringen. Dette kan være en udfordring, da hver part kan have en oplevelse af, at hovedansvaret for udfordringerne skal findes hos partneren. Fra forskning vides det, at dét at tilskrive ansvaret for problemerne til ens partner korrelerer med en lavere tilbøjelighed hos én selv til at forsøge at forbedre situationen. Når der tilstræbes en fælles problemforståelse i kognitiv adfærdsterapi, sker dette således blandt andet for at skabe en fælles forpligtelse hos parret til at gøre, hvad de hver især kan for at bidrage til en positiv forandring af forholdet.

    Parterapi efter kognitivt-adfærdsterapeutiske principper

    Kognitiv adfærdsterapi rummer en række effektive redskaber og øvelser til par, der oplever en eller flere af de ovenfor beskrevne udfordringer. Psykologerne ved Nordsjællands Psykologhus tilbyder blandt parterapi med en række evidensbaserede værktøjer til ændring af kommunikation. Nedenfor kan du læse om et par af de vigtigste.

    • Vi har alle erfaringer med os, når vi indtræder i et parforhold. Det kan være erfaringer fra tidligere kæresterelationer, erfaringer fra barndommen eller erfaringer fra bestemte sociale relationer. Disse erfaringer skaber en horisont af forventninger hos hver af os, der præger vores måde at forstå og tilskrive årsager og motiver til vores partners adfærd. Disse forhåndsforståelser kan blive kilde til konflikt og arbejdet med at skabe forståelse for hinandens perspektiver er et centralt fokuspunkt i kognitiv-adfærdsterapeutisk parterapi.

    • Parterne i et forhold tolker ud fra hver deres udgangspunkt den andens adfærd og handler i overensstemmelse med disse fortolkninger. Herved kan der opstå onde spiraler af tænkning og adfærd, hvor parret fastholdes i dysfunktionelle samspilsmønstre. Sammen med arbejdet med partnernes tænkning, anvises der i kognitiv adfærdsterapeutisk parterapi konkrete øvelser og adfærdsændringer, der kan medvirke til forandre samspillet. Disse øvelser vil ofte have form som hjemmeopgaver, som parret øver sig på imellem sessionerne.


    Emotionsfokuseret parterapi

    Emotionsfokuseret terapi (EFT) har væsentlig evidens for at være en effektiv form for parterapi.
    Den er udviklet af Dr. Sue Johnson med henblik på at forstå og transformere de emotionelle udvekslinger i et parforhold.

    EFT handler i udgangspunktet om at identificere det negative mønster, som et par kan være kommet ind i, og som står i vejen for det harmoniske parforhold. Mønsteret består som regel (for 80 % af alle par) i, at den ene part opsøger kontakt, som ikke bliver gengældt, og som får den opsøgende part til at prøve endnu hårdere, og den undvigende part til at trække sig yderligere. Den opsøgende rolle forbindes ofte med stærke følelsesudbrud, gentagen kritik og mange ord. Den undvigende rolle forbindes tilsvarende med at lukke ned for følelser, af for omgivelserne og tavshed.

    Efterhånden som det negative mønster gentages, bliver parterne mere og mere låste i deres reaktioner og låser også hinanden fast i de respektive roller. EFT forsøger at forstå det fastlåste mønster som den måde, parterne rækker ud og forsøger at skabe kontakt på. For begge parter handler det om at bryde mønsteret ved at blive bedre til at udholde og håndtere de svære følelser, der ligger under vores måder at række ud på. Sammen med en medfølende terapeut kan mønsteret låses op og parterne sættes fri til mere konstruktive, følelsesmæssige udvekslinger.

    Tilknytning i parforhold

    Dét at kunne knytte tætte emotionelle kontakter til mennesker, vi holder af, er sandsynligvis en færdighed, som skal ses i lyset af, at det er forbundet med sikkerhed, tryghed og overlevelse at kunne knytte tætte bånd til bestemte andre mennesker.

    Tilknytning spiller en central rolle i affektregulering. Konkret indebærer dette, at man ved at opsøge en partner, som man er trygt tilknyttet, ofte vil opleve, at negative følelser reguleres i den tætte kontakt med et andet menneske. Vores erfaringer med relationer helt tilbage fra barndommen og op gennem livet kan gøre, at vores tilknytning er utryg. Utryg tilknytning opdeles normalt i enten ængstelig eller undgående. Tilknytningsstilen kan blive utryg, hvis man for eksempel har oplevet gang på gang ikke at blive mødt af den anden i sine tilknytningsbehov. Disse mønstre vil ofte stamme tilbage fra barndommen og kan blive genaktiveret i de tilknytningsrelationer, vi indgår i som voksne: dvs. typisk parforholdsrelationer.

    Tilknytningsmønstre og relationen imellem 2 personers tilknytningsmønstre har betydning for deres kommunikation. Det er væsentligt at sige, at personer med undgående tilknytningsmønstre ikke er ansvarlige for de tilknytningserfaringer, de har gjort sig tidligt i livet. Der er med tilknytning tale om generaliseringer af nogle erfaringer, de selv ofte har gjort sig tidligt i livet i egne tilknytningsrelationer til deres omsorgspersoner.

    • Hvis man er ængsteligt tilknyttet, kan man være bange for at miste den anden, og er bekymret for, at ens partner ikke kan drage omsorg for én, når man har behov for det. Denne ængstelighed over for ens partner kan gøre, at man er mindre tilbøjelig til at validere den andens værd og kommunikere bekræftende til partneren. I stedet er man mere tilbøjelig til at kommunikere på måder, hvor man er anklagende, bebrejdende og med tendens til at almengøre egne, indre oplevelser.

    • Når man er utryg undgående tilknyttet, mangler man ofte tiltro til, at man vil få omsorg, hvis man opsøger det hos en partner. Det gør, at man kommunikerer mindre verbal og nonverbal ømhed og engagement til partneren. Man er også mere tilbøjelig til at undgå eller trække sig helt væk fra konflikter. Hvis man er utrygt undgående tilknyttet, kommunikerer man også afkræftende frem for bekræftende – hovedsageligt med fokus på at afvise ens partners følelser eller benægte, at man ser ting forskelligt for at undgå uenigheder. Personer med et utrygt-undgående tilknytningsmønster vil i parforholdsrelationer kunne være tilbøjelige til at kommunikere afvisende og kan have tendens til at trække sig, når partneren fx lægger op til fortrolighed eller udveksling af følelser og oplevelser. Dette billede forstærkes ofte i situationer med stærke følelser som fx skænderier, og partneren til en person med utrygge-ængstelige relationserfaringer, vil ofte kunne føle sig ensom, alene og som om, han/hun vil forholdet mere end personen, der trækker sig

    • De negative relationserfaringer, som mennesker med utryg tilknytning ofte er rundet af vil især komme i spil i konfliktsituationer. Der kan i denne sammenhæng opstå dysfunktionelle samspil også med partneren som på baggrund af parternes reaktioner vedligeholder eller over tid forværrer kommunikationsproblemer og øget konfliktniveauaet. Dette underminerer muligheden for, at parforholdet kan udvikle sig til en tryg tilknytningsrelation. Der vil her ofte ske en forstærkelse af den utrygge adfærd, som en eller begge parterne udviser.

    Kontakt os for en samtale

    Ønsker du at bestille tid til en samtale om dit parforhold eller er i et par, der ønsker terapi?

    Hos Nordsjællands Psykologhus har vi stor interesse og erfaring med parforholdsproblematikker og tilbyder evidensbaseret behandling af både individuelle og par.

      Et eksempel på et samspil, hvor utrygge tilknytningsmønstre interagerer

      Særligt problematisk kan det være, hvis den ene part er præget af et utrygt-undgående mønster, mens den anden har et utrygt-ængsteligt mønster. Der kan her opstå et negativt mønster i forholdet, hvor den ene person opsøger den anden, som trækker sig væk.

      Den person, der opsøger, forsøger at få partneren til at udvise tryghedsskabende adfærd, men gør dette på måder, som overvælder modparten. En typisk måde at kommunikere, som den opsøgende er: ”du er ligeglad med mig”, eller ”du er der aldrig for mig”.

      Den, der trækker sig, har det med at lukke ned, og gå i flight eller freeze mode i frygt for afvisning. En typisk måde at kommunikere, som den, der trækker sig er: ”intet jeg gør, er godt nok for dig” eller ”jeg ville ønske vi bare kunne undgå de store snakke”.

      Problemet med disse roller er, at de forstærker hinanden. Når den, der opsøger, kalder på en reaktion og kommunikerer sin utilfredshed med sin partner, oplever den, der trækker sig, at blive bekræftet i sin usikkerhed og forvirring. Det gør, at personen lukker endnu mere i over for sin partner, hvilket medfører, at partneren kun føler sig endnu mere afvist og alene. Når sådan et negativt kommunikationsmønster opstår, er det vigtigt at stoppe op og blive opmærksom på, hvorfor ens partner siger de ting, de siger. For i bund og grund handler det om, at begge parter ikke bliver mødt i deres behov for omsorg, og at der underliggende de ting, de siger, ligger følelser af at være ked af det, forvirret, afvist og usikker på sin partner.