Autisme

Forskning peger på, at mennesker med autisme i udgangspunktet har en nedsat evne til at bearbejde og afkode social information. Studier viser eksempelvis, at mennesker med  autismespektrumforstyrrelse i mindre grad end andre kigger på et andet menneskes øjne, for at afgøre, hvad de tænker og føler. Mennesker med autisme kan have sværere ved at danne korrekte hypoteser om andres sindstilstande ved at se på deres øjenregion. En samlebetegnelse for disse færdigheder er theory of mind. Forskning tyder på, at mennesker med autisme på nogle områder har en mindre fleksibel teori om det mentale end andre mennesker. Dette må ikke forstås sådan, at mennesker med autisme helt mangler en teori om det mentale. Tværtimod vil rigtig mange gøre sig tanker og refleksioner over, hvordan andre oplever dem og hvordan de bør opføre sig i sociale sammenhænge. Ofte vil der således ses vanskeligheder med fleksibel og korrekt aflæsning af andre i socialt samspil. Ligeledes kan der være tendens til at overtænke eller overreflektere over, hvad der er det rigtige at sige og gøre i konkrete sociale relationer.

Ligesom ift. angst ses også en overforekomst af depression blandt mennesker med autismespektrumforstyrrelse. Dette kommer sig formentlig af, at færdigheder knyttet til dét at kunne danne venskaber, give udtryk for følelser og indgå i gensidige relationer er færdigheder, som der er høj social status i at besidde. Det er imidlertid netop på disse områder, at mennesker med autisme i deres funktionsmåde adskiller sig fra andre. Der kan derfor allerede i barndommen opstå tendens til, at børn med disse træk internaliserer de vanskeligheder, de oplever i relationer. De kan i denne sammenhæng blive selvbebrejdende, undskyldende og fordømmende overfor sig selv og have risiko for at isolere sig. Tony Atwood, der er en af de toneanigevende eksperter indenfor Aspergers syndrom peger fx på, at børn med autistiske træk allerede i barndommen kan udvikle klinisk depression som et resultat af en erkendelse af at være anderledes. Grundet en forhøjet risiko for at opleve sociale nederlag, kan der hos barnet med autisme udvikles negative skemaer og leveregler om at være forkert, utilstrækkeligt eller stækket socialt.

Det skønnes at op imod 50 % af mennesker med autismespektrumforstyrrelse på et tidspunkt i deres liv vil opfylde kriterierne for en angstlidelse. Dette tal er ca. 5 gange højere end i den øvrige befolkning. Det er især forekomsten af OCD, socialfobi og specifikke fobier, der er forøget ved autisme. Dette skal formentlig ses i lyset i nogle af de specifikke træk, som kendetegner autismer. Autisme indebærer ofte stereotyp og repetitiv adfærd og tendens til rigiditet i tænkningen, hvilket alle er træk, der også er karakteristiske for OCD. Den nedsatte fornemmelse af mentale tilstande, som kendetegner autisme kan tænkes at give gode vilkår for udviklingen af social angst. Mennesker med autisme kan opleve vanskeligheder i social interaktion, fx manglende situationsfornemmelse eller vanskeligheder med at holde en samtale, som opleves relevant af begge parter, kørende. Herved kan der opstå social akavethed og ubehagelige situationer, og personen kan begynde at forbinde social interaktion med noget vanskeligt og negativt. Endelig indebærer autisme ofte vanskeligheder med følelseshåndtering og hypersensitivitet overfor bestemte sanseindtryk, hvorved fobiske reaktioner kan opstå.

Mennesker med autisme bearbejder social information ved at bruge deres intellekt fremfor deres intuitive fornemmelse for at afgøre, hvad der er det rigtige at gøre eller sige i en given situation. De kan således have problemer med at huske, hvad der er relevante sociale signaler. Ligeledes kan de have svært ved at monitorere og tilpasse deres adfærd og væremåde, når de omgås forskellige personer.

Overordnet kan opmærksomhed indledes i 4 komponenter:

• Selektiv opmærksomhed
• Vedvarende opmærksomhed
• Delt opmærksomhed
• Skift i opmærksomhed

Mennesker med autisme vil ofte have problemer på alle tre områder, og kan således have problemer med indlæring, fordi de enten taber koncentration, ikke får fokuseret på de relevante dele af en opgave, ikke lykkes med at tage hensyn til alle dele af en opgave eller ikke evner at flytte fokus relevant. Der kan ligeledes være tendens til, at indlært information, der er centralt for en konkret opgave ikke lagres eller indkodes så godt, som man ville forvente, mens anden for andre mindre væsentlig information huskes utroligt godt. Personer med disse problemer kan fx have svært ved at huske, hvad de skulle lægge mærke til, når de møder det samme problem igen. Dette træk kan få betydning i sociale situationer.

Psykoedukation er ligesom ved mange andre lidelser og tilstande centralt i behandlingen af autisme. Det kan fx være hensigtsmæssigt for forældre til børn med autisme at lære om de generelle karakteristika ved deres barns udfordringer. Dette for at hjælpe dem til at udvise større forståelse for barnets adfærd og for at kunne tilpasse hverdagen på måder, der mindsker barnets stress. Unge og voksne med autisme kan ligeledes drage nytte af psykoedukation. Større bevidsthed om egne styrker og vanskeligheder er centralt for at skabe livsbetingelser, der imødegår de udfordringer, som autismen medfører.

Mennesker med autisme kan ofte have udfordringer med problemløsning i konkrete situationer. Dette kan der være mange årsager til. Nogle af de hyppigste er specifikke vanskeligheder med dele af de eksekutive funktioner. Ift. problemløsning, vil det ofte være funktioner knyttet til planlægning, organisering og igangsættelse af passende strategier, der er vanskeligt. Det kan derfor give mening at støtte klienten i indlæring af onkrete problemløsningsstrategier, der fx. har fokus på at generere, vurdere og anvende konkrete løsninger på et konkret spørgsmål. Ligeledes kan adfærdsanalyse møntet på at skabe klarhed om, hvorvidt en given adfærd fører til ønskede resultater være en hjælp.

Mennesker med Autisme kan ofte opleve vanskeligheder med følelsesregulering og har en forøget risiko for også at lide af angst eller depression sammenholdt med mennesker uden autisme. Ligeledes er der tendens til, at mennesker med autisme kan reagere meget stærkt på bestemte sanseindtryk, pludselige skift i planer eller forandringer i de fysiske omgivelser. Ofte vil fordybelse i særinteresser kunne dæmpe negative følelser. Særinteresser er intense interesser for et eller flere afgrænsede emner, som er kendetegnende for mange autister. Ligeledes kan mennesker med disse udfordringer også have glæde af teknikker til distraktion. Endelig er en central komponent i håndteringen af følelsesmæssig belastning, at man arbejder med at blive sig konkrete faktorer, der hhv. øger eller sænker risikoen for følelsesmæssige sammenbrud bevidst.  Denne proces kan munde ud i en tilrettelæggelse af hverdagen, der i videst muligt omfang minimere risikoen for at bliver overvældet af følelsesmæssige sammenbrud.

Den høje andel af autister, der på et tidspunkt i deres liv oplever angst kan gøre det relevant at overveje, om angstbehandling kan højne livskvaliteten for den konkrete person. Angstbehandlingen forløber efter de generelle principper for kognitiv-adfærdsterapeutisk behandling af angst og tilpasset den angstlidelse, personen lider af. Samtidig bør behandlingen tilpasses den samtidig autisme-problematik, der indebærer større sensitivitet overfor ubehag og eksekutive udfordringer. Dette gøres fx ved at skabe en endnu mere gradvis tilvænning til angstprovokerende stimuli og et større fokus på indlæring og omsætning af terapeutiske principper til hverdagen. Ligeledes kan et større fokus på følelsesregulerende strategier også være hensigtsmæssigt.

Mennesker med ASF lykkes ikke altid med at monitorere egen adfærds virkning på andre. Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at de arbejder med at bede om feedback fra omgivelserne. Dette kan modvirke, at personen havner en situation, som de efterfølgende selv er kede af eller ærgrer sig over. Der er ringe evidens for, at social gensidighed og social kommunikation forstået som grundlæggende og spontane færdigheder kan påvirkes. Der er nogen evidens for, at alternativ adfærd kan oplæres i konkrete situationer, hvor der ellers opstår upassende adfærd. Ligeledes kan det også lykkes at forøge en persons indsigt via sociale historier. Forskning tyder på, at personer med ASF har svært ved at overføre denne indsigt til adfærd i naturligt forekommende situationer. Ofte vil det være vanskeligt for mennesker med autistiske træk at overføre viden om én social situation til en anden. Man bør derfor bestræbe sig på at konkretisere læringspointer så meget som muligt. Ligeledes bør det tydeliggøres, hvordan pointer fra fx sociale historier kan overføres til andre sammenhænge.

Mange af de kompenserende strategier, som kendes fra hjælp til børn med opmærksomhedsforstyrrelser, kan også hjælpe mennesker med autisme. Her tænkes fx på:

• Fremhævelse af relevant information
• Komplekse opgaver skal brydes ned i enkeltdele
• Hjælp til monitorering og feedback, så opmærksomhed fastholdes
• Mængden af distraktorer i omgivelser bør begrænses under løsning svære opgaver og generelt under indlæring.
• En rolig, isoleret arbejdsstation er at foretrække
• Ved samtidig forekomst af opmærksomhedsforstyrrelse kan centralstimulerende medicin, fx stratea eller ritalin overvejes.