PTSD (Post traumatisk belastningsreaktion)

Psykoedukation er en samlebetegnelse for den viden om lidelsen, som terapeuten formidler til klienten. Det kan være betydningsfuldt for mennesker med PTSD at vide, at deres reaktioner er normale reaktioner på en flere exceptionelle situationer. Ligeledes er det betydningsfuldt, at klienten får blik for, hvordan fx undgåelsesadfærd bidrager til at vedligeholde symptomer på PTSD. Endvidere vil det som regel forøge motivationen, at klienten forstår rationalet for – og procedurerne i – behandlingen.

Eksponering udgør en central komponent i kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af PTSD. Nyere informationsbearbejdningsteorier indikerer, at mennesker, der lider af PTSD præges af dysreguleringer i de hjernesystemer, der styrer frygt og hukommelse. Der skelnes i denne forbindelse mellem ”Hot” og ”cold” memories, der beskriver to forskellige måder, information kan bearbejdes på. ”Cold” memories forbindes i reglen til højere kognitive processer, som især involverer områder af neocortex. Neocortex er den foldede ydre struktur, som de fleste forbinder med hjernens udseende.  ”Hot” memories derimod synes i højere grad at involvere udviklingshistorisk ældre dele af hjernen, bl.a. hippocampus og amygdala. Ved PTSD menes det varme hukommelsessystem at være overaktivt. Dette indebærer, at emotionelle og sansebaserede data fra traumet huskes meget godt på bekostning af erindringer, der i højere grad involverer kausalitet, kronologi og fakta.

Amygdalære og hippocampale kredsløb synes at respondere med en sænkelse af deres aktivitet, når personen gentagne gange og over længere tid udsættes for at genkalde sig traumet. Denne proces er krævende og bør doseres, så klienten altid kan gennemføre genkaldelsen. Ligeledes er det centralt, at terapeuten styrer og strukturerer genkaldelsen, så denne forløber på en måde, der understøtter ”kold” mental processering. Styrkelsen af den kolde processering og hæmningen af den varme vil sænke klientens alarmberedskab. Ligeledes vil disse forandringer mindske tendensen til, at de traumatiske erfaringer trænger sig på i klientens nutid.

Ved PTSD ses ofte forandringer af tænkningen. Tænkningen vil typisk være præget af en oplevelse af, man er blevet ødelagt og grundlæggende forandret af traumet. Ligeledes beskriver mange, at de oplever et “før” og et “efter” traumet. De ting og aktiviteter, de tidligere fandt meningsfulde, kan nu synes banale og meningsløse. Dette menes at hænge sammen med, at traumet påvirker vores grundlæggende antagelser om os selv og verden. Disse antagelser vil ved PTSD ofte være forvrængede og kan fastholde klienten i negative spiraler. Klienten kan fx. opleve, at det er hans eller hendes egen skyld, at traumet fandt sted. Det kan derfor være centralt at genforhandle og nytolke de konklusioner, som mennesker med PTSD har draget efter den traumatiske erfaring. Til dette formål bruges kognitiv omstrukturering. Kognitiv omstrukturering er en samling af teknikker, der hjælper klienten til gennem dialog og skriftlige øvelser at revurdere traumets betydning og hans eller hendes egen rolle i det skete. Dette bidrager til at bryde negative spiraler og kan desuden give klienten fornyet tiltro verden, andre mennesker og til ham eller hende selv.