Evidensbaseret psykologisk behandling og undersøgelse i Nordsjælland udført af autoriserede psykologer

PTSD (Post traumatisk belastningsreaktion)

PTSD (Post traumatisk belastningsreaktion)

PTSD er en lidelse, der ofte ses efter livstruende eller voldsomme begivenheder (traumer), hvor personens oplevelse af sikkerhed er blevet rystet. Symptomer på PTSD kan være meget invaliderende og indebærer forhøjet alarmberedskab, mental genoplevelse af traumet samt intens undgåelse for tanker, steder eller andet, der minder om traumet. Det skønnes at op imod 90% mennesker i løbet af deres liv får oplevelser af traumatisk karakter. Af disse skønnes ca. 20% af kvinder og 8% af mænd at udvikle egentlig PTSD. Den anerkendte forskningsenhed i bedste kliniske praksis, NICE, anbefaler at mennesker med PTSD, tilbydes et forløb med traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi. Vi har i Nordsjællands Psykologhus ekspertise i kognitiv-adfærdsterapeutisk behandling af traumer.

Priser

1100 kr.

Normal samtale

konsultation af 50 min.

    Hvad er PTSD?

    ”PTSD” Står for Post Traumatic Stress Disorder og er betagnelsen for en lidelse i det amerikanske diagnosesystem, DSM. I WHO’s diagnosesystem, som er det, vi anvender i Danmark, klassificeres PTSD under ”Nervøse- og stressrelaterede tilstande” og benævnes ”Posttraumatisk belastningsreaktion”. Betegnelsen ”PTSD” er dog den, der hyppigst anvendes i Danmark. Den væsentligste forskel imellem de to klassificeringssystemers definition er lidelsen er i kravene til den belastning, personen har været ude for. I DSM kræves, at personen oplevede, var vidne til eller blev konfronteret med en begivenhed, som indebar død, trusler om død eller alvorlig kvæstelse eller trusler mod egen eller andres fysiske integritet. Samtidig kræves, at personens reaktion involverede intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel. I ICD-10 er kravet blot, at personen har været udsat for exceptionel svær belastning, mens der ikke er krav til den subjektive respons. Grundet den større udbredelse af betegnelsen, bruges benævnelsen PTSD her på siden. Der er 3 hovedsymptomer ved PTSD: Genoplevelse, undgåelse og forøget vagtsomhed.

    Sympotomer på PTSD

    • Hos mennesker med PTSD optræder den eller de traumatiske begivenhed(er) til stadighed i erindringen og trigges af indre eller ydre traumepåmindere. En traumepåminder kan være et sted, en genstand, en person, et sanseindtryk, tanker, mentale billeder eller en kropslig fornemmelse. Genoplevelsen kan finde sted som invaderende tanker eller sanseindtryk eller som tilbagevende mareridt. Mest klassisk beskrives genoplevelse som ”flashbacks”, hvor person oplever erindringen meget livagtig og kan respondere med intens frygt og som om, hændelsen sker i nuet.

    • Mennesker med PTSD vil have tendens til at undgå fx tanker, følerser, aktiviteter eller situationer, som forbindes til traumet. Ligeledes kan nogle mennesker have delvist hukommelsestab for den traumatiske begivenhed. Ofte vil der også ses social isolation, fremmedgørelsesfornemmelser og nedsat interesse for tidligere lystbetonede aktiviteter. Mange mennesker med PTSD beskriver tillige, at de kan opleve livet udsigtsløst, og at livets muligheder synes få og lukkede.

    • Forøget vagtsomhed kaldes også forhøjet alarmberedskab eller hyperarousal. Alle betegnelserne dækker over det forhold, at det autonome nervesystem er i forhøjet beredskab ved PTSD. Dette kan vise sig ved søvnbesvær (vanskeligheder med at falde i søvn eller at sove igennem). Ligeledes kan det komme til udtryk som irritabilitet, vredesudbrud, koncentrationsproblemer, overvågenhed overfor faresignaler og som overdrevne frygtreaktioner.

    Hvad er et traume?

    Traumer er en kategori af negative oplevelser, der kan påvirke en eller flere af følgende:

    • Vores tro på egne evner til – og mulighed for – at beskytte og drage omsorg for os selv eller nærtstående.
    • Vores tro på, at verden er god
    • Vores antagelser om, at andre mennesker vil os det godt.

    PTSD forbindes ofte til krigserfaringer, men en lang række erfaringer kan klassificeres som traumatiske. I ICD-diagnosesystemet defineres traumet som en exceptionel belastning.

    Hvem udvikler PTSD?

    Det skønnes, at op imod 90% af befolkningen på et tidspunkt i deres liv oplever mindst ét traume. Af disse 90% skønnes ca. 15% at udvikle behandlingskrævende PTSD. Man ved ikke, hvorfor nogle mennesker udvikler PTSD og andre ikke gør. Det ser dog ud til, at genetiske dispositioner, tidligere erfaringer, tænkestil og selvforståelse har betydning for risikoen. Ligeledes ved man, at risikoen for at udvikle PTSD stiger med hvert nyt traume, man oplever.

    Typiske traumeudløsende hændelser

    • At være vidne til eller offer for krigshandlinger
    • At være offer for tortur
    • At opleve tab af et nært familiemedlem
    • At blive udsat for vold, overfald eller voldtægt
    • At være offer for et trafikuheld
    • At være offer for en naturkatastrofe
    • At være vidne til andres personskade eller død fx. ifm. trafikuheld eller ulykker
    • At opleve sig selv ude af stand til at hjælpe mennesker i nød, hvor man samtidig har haft et stærkt ønske om det
    • Overgrebs- og svigtserfaringer i opvæksten
    • Intense og livstruende sygdomsforløb hos en selv eller nærtstående.
    • En hver anden exceptionel  livsbegivenhed, hvor en eller af vores antagelser om os selv, andre eller verden bliver påvirket negativt.

    Over et menneskes liv er der således meget stor sandsynlighed for at opleve et eller flere traumer.

    Kontakt os for en samtale

    Ønsker du at bestille tid til en samtale om PTSD eller kompleks PTSD? Du kan benytte kontaktformularen til højre.

      Behandling af PTSD

      Nedenfor kan du læse om nogle af de centrale og virksomme komponenter i kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af PTSD:

      • Mennesker med PTSD er både mere vagtsomme og har større tendens til undgåelse end mennesker, der ikke er traumatiserede. Af denne grund er det centralt, at der etableres en tryg arbejdsalliance mellem klient og terapeut. Arbejdsalliancen er især central i kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af PTSD pga. eksponering, som er en væsentlig komponent i behandlingen. Ligeledes er arbejdsalliancen vigtig for at skabe et positivt bånd mellem terapeut og klient, hvilket er betydningsfuldt for mennesker, der i kraft af traumer kan have mistet tillid til, at andre vil dem det godt. Den positive relation til terapeuten kan selvfølgelig ikke erstatte relationer til mennesker udenfor det terapeutiske rum, men kan være en væsentlig korrigerende emotionel og relationel oplevelse.

      • Psykoedukation er en samlebetegnelse for den viden om lidelsen, som terapeuten formidler til klienten. Det kan være betydningsfuldt for mennesker med PTSD at vide, at deres reaktioner er normale reaktioner på en flere exceptionelle situationer. Ligeledes er det betydningsfuldt, at klienten får blik for, hvordan fx undgåelsesadfærd bidrager til at vedligeholde symptomer på PTSD. Endvidere vil det som regel forøge motivationen, at klienten forstår rationalet for – og procedurerne i – behandlingen.

      • Eksponering udgør en central komponent i kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af PTSD. Nyere informationsbearbejdningsteorier indikerer, at mennesker, der lider af PTSD præges af dysreguleringer i de hjernesystemer, der styrer frygt og hukommelse. Der skelnes i denne forbindelse mellem ”Hot” og ”cold” memories, der beskriver to forskellige måder, information kan bearbejdes på. ”Cold” memories forbindes i reglen til højere kognitive processer, som især involverer områder af neocortex. Neocortex er den foldede ydre struktur, som de fleste forbinder med hjernens udseende.  ”Hot” memories derimod synes i højere grad at involvere udviklingshistorisk ældre dele af hjernen, bl.a. hippocampus og amygdala. Ved PTSD menes det varme hukommelsessystem at være overaktivt. Dette indebærer, at emotionelle og sansebaserede data fra traumet huskes meget godt på bekostning af erindringer, der i højere grad involverer kausalitet, kronologi og fakta.

        Hvorfor virker eksponering på PTSD-symptomer?

        Amygdalære og hippocampale kredsløb synes at respondere med en sænkelse af deres aktivitet, når personen gentagne gange og over længere tid udsættes for at genkalde sig traumet. Denne proces er krævende og bør doseres, så klienten altid kan gennemføre genkaldelsen. Ligeledes er det centralt, at terapeuten styrer og strukturerer genkaldelsen, så denne forløber på en måde, der understøtter ”kold” mental processering. Styrkelsen af den kolde processering og hæmningen af den varme vil sænke klientens alarmberedskab. Ligeledes vil disse forandringer mindske tendensen til, at de traumatiske erfaringer trænger sig på i klientens nutid.

      • Ved PTSD ses ofte forandringer af tænkningen. Tænkningen vil typisk være præget af en oplevelse af, man er blevet ødelagt og grundlæggende forandret af traumet. Ligeledes beskriver mange, at de oplever et “før” og et “efter” traumet. De ting og aktiviteter, de tidligere fandt meningsfulde, kan nu synes banale og meningsløse. Dette menes at hænge sammen med, at traumet påvirker vores grundlæggende antagelser om os selv og verden. Disse antagelser vil ved PTSD ofte være forvrængede og kan fastholde klienten i negative spiraler. Klienten kan fx. opleve, at det er hans eller hendes egen skyld, at traumet fandt sted. Det kan derfor være centralt at genforhandle og nytolke de konklusioner, som mennesker med PTSD har draget efter den traumatiske erfaring. Til dette formål bruges kognitiv omstrukturering. Kognitiv omstrukturering er en samling af teknikker, der hjælper klienten til gennem dialog og skriftlige øvelser at revurdere traumets betydning og hans eller hendes egen rolle i det skete. Dette bidrager til at bryde negative spiraler og kan desuden give klienten fornyet tiltro verden, andre mennesker og til ham eller hende selv.

      PTSD og Kompleks PTSD

      I de senere år er der sket en yderligere nuancering af traume- og PTSD-begreberne, så der nu også opereres med såkaldt kompleks PTSD. Brugen af diagnosen kompleks PTSD vil blive fuldt integreret i diagnosesystemet fra ICD-11. ICD-11 er allerede lanceret, men endnu ikke implementeret fuldt i Danmark. Kriterierne for kompleks PTSD er de samme som ved PTSD, men der vil desuden ses andre omfattende problemer relateret til følelsesregulering, selvforståelse- og selvbillede samt problemer i tætte følelsesmæssige relationer.

      Arten og omfanget af traumer

      En anden forskel mellem PTSD og kompleks PTSD er antallet og arten af de traumerelaterede hændelser. De traumer, der kendetegner kompleks PTSD, vil ofte være længerevarende og multiple. Typisk vil traumerne også have fundet sted indenfor rammer, hvor flugt var umulig. Der kan fx være tale om seksuelt misbrug, vold, følelsesmæssig og/eller fysisk omsorgssvigt, som har fundet sted tidligt i livet. Der ses ved kompleks PTSD en overforekomst af traumer, der har fundet sted indenfor rammen af familien. Hvert nyt traume udgør en risikofaktor for udvikling af lidelsen.

      Symptomer på kompleks PTSD

      • Genoplevelse, Forøget vagtsomhed, Undgåelse af traumepåmindere.

      • Mennesker med kompleks PTSD kan have vanskeligt ved kontrollere og moderere deres følelser. De kan have tendens til at opleve negative følelser mere intenst end andre mennesker og kan reagere voldsommere på dem. Nogle beskriver desuden i andre situationer at være følelsesmæssigt upåvirkelige og kan føle sig afkoblede fra egne følelser og kropslige reaktioner.

      • Grundet arten og omfanget af de traumer, som mennesker med kompleks PTSD har været udsat for, vil de ofte have negative tanker om sig selv. Tankerne kan kredse om ikke at være værd at elske eller værd at behandle med respekt. Ligeledes kan de opleve skyld og intens skam over traumerne og have inderliggjort en opfattelse af, at de selv bærer ansvaret for det skete.

      • Da de traumer, som ofte er kendetegnende for kompleks PTSD finder sted indenfor rammerne af tætte relationer, vil der ofte være store problemer med at stole på andre. Ligeledes vil det negative selvbillede, som præger lidelsen, gøre det vanskeligt at tro på, at andre vil én det godt.

      Kompleks PTSD og borderline personlighedsforstyrrelse

      Diagnostisk er der en del overlap mellem de træk, der kendetegner kompleks PTSD, og dem, der kendetegner emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline-type. Det skønnes, at op imod 75% af mennesker, der opfylder kriterierne for en borderline personlighedsforstyrrelse er vokset op i et ikke-validerende omsorgsmiljø. Med ikke-validerende forstås et miljø, der kan være præget af overgreb eller omsorgssvigt, men det kan også være et miljø, hvor barnets indre oplevelse på afgørende måder ikke er blevet forstået og reflekteret af forældrene. Sådanne erfaringer tænkes at være centrale for udviklingen af borderline personligshedsforstyrrelse. Erfaringer med et ikke-validerende omsorgsmiljø kædes desuden sammen med flere af kernesymptomerne, fx emotionel ustabilitet, tomhedsfølelse og angst for tab af relationer. Af denne grund har det ofte været praksis både at tildele en mennesker med disse erfaringer og symptomer en PTSD-diagnose og en personlighedsforstyrrelses-diagnose.

      Tilstedeværelsen af traumatiske barndomserfaringer er imidlertid ikke et kriterium for at få tildelt i personlighedsforstyrrelses-diagnose. Ligeledes er det heller ikke givet, at multiple og gentagne traumer resulterer i udviklingen af en personlighedsforstyrrelse. Introduktionen af diagnosen kompleks PTSD i ICD-11 kan derfor formentlig nedbringe diagnosticeringen med diagnosen Borderline personlighedsforstyrrelse. Dette kan være hensigtsmæssigt, da der er forskelle i behandlingstilgang imellem de to problemstillinger og for at undgå nogle af de stigma, som kan være forbundet til diagnosen borderline.