Depression

Forskning indikerer, at bestemte konkrete forhold, hændelser og personlighedstræk forøger risikoen for, at man udvikler depression. Mest oplagt kan her nævnes mørke vintre, således som de fx findes i Danmark og andre steder i Skandinavien, fødsler og en i forhold til gennemsnittet høj grad af personlighedstrækket neuroticisme. Neuroticisme kaldes i daglig tale for ængstelighed. For de to første forholds vedkommende, kan der endog beskrives særskilte lidelser, nemlig vinterdepression og fødselsdepression. Det skønnes at 5-10 % af befolkningen rammes af vinterdepressioner, mens 6-14 % af kvinder og 7-10% af mænd rammes af fødselsdepression. Én enkeltstående faktor udgør den klareste risikofaktor for udviklingen af en depressiv episode, nemlig, at man før har haft én. Konkret vil op imod 85% af mennesker, der har oplevet én depressiv episode, opleve mindst én mere. For hver depression, man har haft, stiger risikoen desværre for at udvikle en ny. ligeledes vil prognosen ift. helbredelse også bliver ringere, jo flere depressioner, man har haft.

Kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af depression tager udgangspunkt i et gensidigt afhængighedsforhold mellem 4 centrale komponenter, som alle antages at være centrale i vedligeholdelsen af lidelsen: Tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd. I terapien adresseres primært tanker og adfærd, der imidlertid på grund af gensidige afhængighedsforhold vil påvirke kropsfornemmesler og følelsesliv. Depression er pr. definition en tilstand, hvor oplevelsen af meningsfuldhed og lyst til livet er påvirket og hvor humøret gennemgående tenderer mod det negative.

Tænkningen vil under depression typisk være præget af negativ tænkning om én selv (eget værd, færdigheder etc.), negative tanker om andres opfattelser af én samt endelig negative forestillinger om fremtiden (fx. udtrykt som, at den måde, jeg har det på lige nu vil vare ved, og at jeg aldrig igen vil få det bedre). Under ét kaldes disse negative kognitioner for den depressive triade. I tilknytning hertil ses ofte også andre negative forestillinger og antagelser, der indenforkognitiv terapi kan beskrives som såkaldte attributionsfejl, forvrængninger og tankefælder.Du vil hos Nordsjællands psykologhus blive præsenteret for en række værktøjer og teknikker,der specifikt er udviklet til at håndtere disse karakteristiske elementer i depressiv tænkning.

Ofte vil den nedsatte fornemmelse af lyst og mening, kombineret med øget trætbarhed indebære, at mennesker med depression kan have tendens til at isolere sig, til at stoppe bekendtskaber og til at afbryde aktiviteter og beskæftigelser, som de tidligere har fundet meningsfulde. Dette er på den ene side forståeligt set i lyset af den nedsatte fornemmelse af lyst og meningsfuldhed og den forøgede trætbarhed, som begge er kernesymptomer. Samtidig er denne adfærd problematisk, fordi den risikerer at vedligeholde depression ved at fastholde personen i erfaringer, der bekræfter fraværet af meningsfuldhed ved livet. Dette sker fordi vores tanker og følelsesliv i føj grad formes og påvirkes af vores levede erfaringer. Begrænser vi således de mennesker, vi omgås og de aktiviteter, vi beskæftiger os med, vil der opstå et fravær af nye erfaringer, der evt. havde kunnet korrigere den oplevede tomhed, som lidelsen er så præget af. Disse adfærdsmønstre og deres konsekvenser kan formuleres som en række onde spiraler, der fastholder personen i depressiv tænkning.

Pga. negative spiraler af tænkning, adfærd og erfaringer indtager aktivitetsigangsættelse og dagbøger over aktiviteter og gøremål også en central rolle i kognitiv adfærdsterapi for depression. Dette er pr. definition udfordrende for den depressive klient fordi dét at have lyst til aktiviteter og at ses med mennesker som regel er en forudsætning for at engagere sig, men i behandlingen er mål, som søges genetableret.