Evidensbaseret psykologisk behandling og undersøgelse i Nordsjælland udført af autoriserede psykologer

Screening for ADHD

Lider du af ADHD?

ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er en relativt udbredt udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelse. Et konservativt skøn vil være, at omkring 100.000 danskere over 18 år opfylder betingelserne for at få stillet diagnosen ADHD. Hvis du spekulerer på, om du er én af disse personer, kan du besvare nedenstående test, hvilket kan give dig en indikation. Testen består først af ni ja/nej-spørgsmål, der knytter sig til symptomer på ADHD og efterfølgende af seks spørgsmål omhandlende hyppigheden af ADHD-symptomerne.

1. Bliver du ofte distraheret af eksterne stimuli eller irrelevante tanker?

2. Træffer du ofte beslutninger impulsivt?

3. Har du ofte svært ved at holde op med at gøre noget, når du burde?

4. Går du ofte i gang med et projekt uden at læse eller høre ordentligt efter instruktionerne?

5. Overholder du ofte ikke de løfter eller aftaler, du indgår med andre?

6. Har du ofte svært ved at gøre ting i den rigtige rækkefølge eller orden?

7. Kører du ofte meget hurtigere end andre ‒ eller har svært ved at deltage i fritidsaktiviteter eller sjov/leg/spil på en stille og rolig måde?

8. Har du ofte svært ved at fastholde opmærksomheden på opgaver eller fritidsaktiviteter?

9. Har du ofte svært ved at organisere opgaver og aktiviteter?

Hvis du kan svare ja til alle spørgsmål fra A til F, kan du overveje at blive testet og udredt for ADHD

Kilde: Russel A. Barkley. Taking Charge of Adult ADHD. Guilford Press (C) 2022

A. Har du har sagt ja til 4 ud af de første 7 eller 6 ud af alle 9 symptomer ovenfor?

B. Optræder symptomerne ofte i dit nuværende liv?

C. Har du haft disse symptomer i mere end 6 måneder?

D. Dukkede disse symptomer op i din barn- eller ungdom (før du fyldte 16 år)?

E. Har disse symptomer resulteret i negative konsekvenser på et eller flere af de væsentlige områder i ens liv, såsom uddannelse, arbejde, social omgangskreds, par- eller dating-forhold, privatøkonomi, bilkørsel/trafik?

F. Resulterede disse symptomer også i negative konsekvenser i din barndom/ungdom?

Screeningens indhold

Nordsjællands Psykologhus tilbyder en grundig screening for ADHD. Screeningen består af følgende dele:

Diagnostisk interview med en pårørende eller bekendt til den pågældende

Opmærksomheds- og koncentrationstest (online)

Diagnostisk interview med den pågældende person

Spørgeskema-besvarelse fra både den pågældende og en pårørende/bekendt (online)

Til screeningen anvendes anerkendte og standardiserede psykologiske testmaterialer (BRIEF-V og d2-R) fra Hogrefe Psykologisk Forlag.

Screeningen resulterer i en opsummerende resultatrapport, der inkluderer testresultater, som med fordel kan medbringes til egen praktiserende læge og/eller en psykiater eller psykiatrisk afdeling. På voksenområdet har vi, i Nordsjællands Psykologhus, desuden samarbejde med Psykiater Jonas Linneke, som tilbyder udredning og evt. opstart af medikamentel behandling for ADHD og ADD.

Hvis du ønsker at læse mere om ADHD og ADD? Du kan finde mere information om diagnoserne her.

Kontakt os for en samtale

Ønsker du at bestille tid til en screening for ADHD ved Nordsjællands Psykologhus? Du kan bruge kontaktformularen herunder.

    Priser

    ADHD-screening

    4400 kr.