Generaliseret angst
Generaliseret angst (GAD) er en angstlidelse, der er kendetegnet ved bekymring over en bred række af situationer. Bekymringerne ved GAD kan skifte over tid, men rummer ofte temaer, som er relevante, hvor personen aktuelt er i livet. Et eksempel kan være en forælder, der bekymrer sig om sine børns helbred og samtidig frygter større katastrofer, fx krig eller terror. Generaliseret angst medfører grublen, der sjældent munder ud i konkrete løsninger. Grublerierne resulterer ofte i anspændthed og overdimensionerede og urealistiske bekymringer, der af personen opleves ukontrollable. Livstidsforekomsten skønnes at være ca. 3% med lidt større forekomst blandt kvinder end mænd. Desværre er det slet ikke alle, der får hjælp, da lidelsen som regel allerede debuterer i barndom/ungdom, og mange derfor oplever symptomerne som en del af deres person og generelle måde at fungere på. Hos Nordsjællands psykologhus har vi specialiseret os i behandling af angstlidelser. Vi tilbyder effektiv og evidensbaseret kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af generaliseret angst.
Priser
1100 kr.
Normal samtale
konsultation af 50 min.
Angstens forskellige faser
Fase 1
En invaderende tanke opstår. Tanken omhandler typisk noget, der er vigtigt for personen fx. personens børn. Tanken giver anledning til stærkt ubehag og angst. Personen forsøger at undertrykke den angstfremkaldende tanke
Fase 2
Invaderende tanke aktiverer grunlæggende antagelser om fx. fare eller sårbarhed. Der finder virkelighedsforvrængning sted, hvor omverdenen tolkes i lyset af indholdet i den invaderende tanke.
Læs mereFase 3
Angst for angsten. Frygter konsekvensen af at have vedvarende bekymringer. Destruktive kontrolforsøg fx. ved at undertrykke – eller aflede sig fra – bekymringerne.
Læs mereHvad er generaliseret angst?
Generaliseret angst kan beskrives som udtalt bekymring, angst, anspændthed og nervøsitet de fleste dage over mindst 6 måneder. Ligeledes ses ofte en række kropslige symptomer samt øget opmærksomhed på omgivelserne, irritabilitet og koncentrationsvanskeligheder. Modsat de fleste andre angstlidelser er symptomerne ved generaliseret angst ikke knyttet til specifikke situationer eller genstande. Der er tale om en angst, der er mere eller mindre til stede uanset situation og tidspunkt. Af denne grund kan generaliseret angst være meget invaliderende. Det kan være vanskeligt at skelne generaliseret angst fra kroniske og langvarige depressionsforløb. Lidelserne ses ofte optræde samtidigt, hvilket kan medføre en forværring af begge lidelser. Lidelsen ses i alle aldersgrupper, men ses oftest debutere omkring 30-årsalderen.
Symptomer på generaliseret angst
Udtalt bekymring, angst, anspændthed og nervøsitet det meste af tiden i mere end 6 måneder. Mindst 4 af følgende symptomer, hvoraf mindst ét skal være autonomt.
Kontakt os for en samtale
Ønsker du at bestille tid til en samtale om generaliseret angst hos dig selv eller en, der er tæt på dig? Du kan bruge vores kontaktformular her på siden.
Hvorfor får man generaliseret angst?
Som ved de fleste andre psykiske sygdomme, menes udviklingen af generaliseret angst også at være et resultat af samspillet mellem genetiske og biologiske forhold på den ene side og bestemte erfaringer og livsomstændigheder på den anden. Børn med angst ses have større risiko for at udvikle generaliseret angst som voksne. Ligeledes er der begyndende evidens for at en høj grad af personlighedstrækket neuroticisme (Ængstelighed) forøger risikoen for at udvikle lidelsen. Nogle studier peger desuden på, at dét at have mange negative erfaringer under opvæksten i sig selv giver øget forekomst af generaliseret angst.
Behandling af generaliseret angst
Kognitive og metakognitive strategier
Forskning viser, at kognitiv adfærdsterapi er en effektiv behandlingsform ved generaliseret angst. I behandlingen af lidelsen anvendes tillige med traditionelle kognitive redskaber, som psykoedukation, caseformulering og omstrukturering af negative leveregler, også metakognitive redskaber som fx fraspaltet opmærksomhed, bekymringsudsættelse og udfordring af fusionsantagelser.
Adfærdsterapeutiske strategier
I behandlingen anvendes ved siden af de kognitive og metakognitive metoder også adfærdseksperimenter, der har til hensigt at udfordre realiteten af de katastrofeforestillinger, som mennesker med generaliseret angst så ofte plages af. Som del af den adfærdsmæssige del af behandlingen anvendes ofte også bekymringstid, der forløber ved at udskyde bekymringer til et særligt fastlagt tidspunkt. Bekymringstid har til formål at forstærke personens oplevelse af egne evner til at udsætte bekymringer. Den giver herigennem personen en følelse af at kunne leve uden at have behov for fuld kontrol over sine bekymringer. Ligeledes opnås en tilvænning til de emner, der plejer at bekymre personen. Efter i en periode at have øvet bekymringstid, er det normalt, at man ikke længere i samme grad påvirkes af tankerne