Psykologisk behandling i Helsingør
Nordsjællands Psykologhus er en psykologklinik beliggende centralt i Helsingør lige ved togstationen på Hovedvagtsstræde 2C. Vores klinik består af 2 fuldtidsansatte psykologer samt to psykologkonsulenter, hvoraf den ene tager imod klienter i klinikken 1-2 dage ugentligt, mens den anden tilbyder samtaler i København. Vi tilbyder samtaler i hyggelige og moderne rammer centralt i Helsingør tæt ved offentlig transport og med gode muligheder for parkering i de nærtliggende P-områder. Vores klinik har evidensbaseret praksis som sit udgangspunkt og tilbyder metakognitiv og kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af en lang række psykologiske problemstillinger hos både børn, unge og voksne. Med udgangspunkt i klinikken i Helsingør, tilbyder vi behandling af angst, OCD, depression, traumer, opmærksomhedsforstyrrelser (ADD og ADHD) og problemstillinger knyttet til autisme. Vi har ligeledes stor interesse og viden indenfor parforholds- og familiemæssige problemstillinger og tilbyder parterapi og familieterapi. Hos os i Helsingør kan du desuden modtage psykologsamtaler ifm. stress- og belastningsreaktioner, lavt selvværd og selvtillid, vrede, vaner, valg, identitet og relationelle problematikker. Kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv er redskabsfokuserede terapiformer. Det betyder, at du i terapi hos os vil opleve samtalerne som et samarbejde mellem dig og din psykolog, hvor du mellem sessionerne vil få lejlighed til at øve dig på en eller flere færdigheder, som der arbejdes med i terapien.
Nedenfor kan du læse nærmere om nogle af de problemstillinger, som du kan modtage behandling for fra en af vores dygtige psykologer
Priser
1100 kr.
Normal samtale
konsultation af 50 min.
Kontakt os for en samtale
Ønsker du at bestille tid til en samtale ved Nordsjællands Psykologhus? Du kan bruge kontaktformularen til højre.
Psykologiske undersøgelser i Helsingør
Udover psykoterapeutisk behandling, har vi i Nordsjællands Psykologhus stor viden om psykologiske undersøgelser og besidder specialiserede kompetencer indenfor dette område. Fra klinikken i Helsingør udfører vi psykologiske undersøgelser i hele landet. Vi holder os løbende a jour med gældende retningslinjer og gyldne standarder for bedste undersøgelsespraksis på det det givne område. Dette er din garanti for, at du i vores klinik i Helsingør vil modtage den mest præcise og korrekte identificering af den eller de problematikker, der undersøges. Vores undersøgelseskompetencer dækker undersøgelser for ADHD og autisme, vi udfører desuden intelligenstests, neuropsykologiske undersøgelser, pædagogisk-psykologiske vurderinger, børnepsykologiske undersøgelser og forældrekompetenceundersøgelser.
Via nedenstående links kan du læse mere om psykologiske undersøgelser ved vores klinik i Helsingør.
Venter du på udredning og/eller behandling i psykiatrien?
Der er mange, der aktuelt oplever ventetid ifm. udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien og i voksenpsykiatrien. Hos vores klinik i Helsingør kan vi tilbyde dig at påbegynde udredning og/eller behandling før psykiatrien evt. har tid. Det betyder i nogle tilfælde at et udredningsforløb i psykiatrien kan afkortes væsentligt. De kompetencer, som er samlet hos Nordsjællands Psykologhus, gør det desuden i mange tilfælde muligt at starte evidensbaseret samtaleterapi op tidligere end den offentlige psykiatri aktuelt kan tilbyde det. I forbindelse med udredning og undersøgelse, kan vores psykologer udfærdige erklæringer, hvori evt. test- og undersøgelsesresultater afrapporteres, så du sparer noget tid i den offentlige udredning. Vores psykologiske undersøgelser vil desuden altid rumme konkrete anbefalinger til tilpasninger, behandlingstiltag mv. som vurderes at kunne gavne den klient, som undersøgelsen omhandler. Prisen for evt. vurdering af undersøgelse vil afhænge af den konkrete sag og af, hvilken eller hvilke problematikker, der ønskes undersøgt. Vi tilbyder en gratis telefonisk forsamtale til dig, der går med overvejelser om et undersøgelsesforløb, hvad end du ringer som repræsentant for en institution eller kommune, eller du henvender dig som privatperson.
Ønsker du at bestille en psykologisk undersøgelse eller at opstarte behandling hos Nordsjællands Psykologhus i Helsingør? Brug kontaktformularen herunder. Så vil en af vores psykologer ringe dig op.
Kontakt os for en samtale
Ønsker du at bestille tid til en samtale om angst ved Nordsjællands Psykologhus? Du kan bruge kontaktformularen til højre.
Venter du på screening eller vurdering i PPR?
Den pædagogisk psykologiske rådgivning er i mange af landets kommuner presset af mange henvendelser, hvorfor der kan være lang ventetid på at få foretaget pædagogisk-psykologiske vurderinger mhp. at få den rette støtte. Fra klinikken i Helsingør har vi kompetence til at lave screeninger, testning og observation af høj faglig kvalitet og med de samme undersøgelsesredskaber, som der gøres brug af i PPR. Det kan fx være en undersøgelse af generelt kognitivt niveau med brug af WISC-V, undersøgelse af opmærksomhedsfærdigheder med brug af TEA-Ch, vurdering af eksekutiv funktion fx via BRIEF-2 eller vurdering af autismetypiske træk ved brug af fx SRS eller ADOS-2. På bestilling fra kommuner eller private udføres erklæringer, som blandt andet vil kunne bruges ifm. henvisning til børne- og ungepsykiatrien eller kan danne udgangspunkt for en pædagogisk psykologisk vurdering fx mhp. at målgruppeplacere et barn korrekt ift. valg af skoletilbud eller for at afklare et eventuelt særligt støttebehov.
Ønsker du at bestille en psykologisk undersøgelse, pædagogisk psykologisk vurdering eller at opstarte behandling hos Nordsjællands Psykologhus i Helsingør? Brug kontaktformularen herunder. Så vil en af vores psykologer ringe dig op.
Kan man blive henvist til psykolog?
Det er ikke nødvendigt med en henvisning for at gå til psykolog. Forudsat, at man er myndig, kan man frit henvende sig. Uden henvisning, kan du dog ikke få tilskud fra den offentlige sygesikring.
I Danmark kan man, forudsat at man lever op til nogle fastlagte kriterier, få en henvisning til psykolog. Henvisningen betyder, at du vil have en væsentligt lavere egenbetaling, end hvis du som privat uden henvisning henvender dig. Det er imidlertid kun et begrænset antal psykologer, som du kan anvende din henvisning hos. Dette skyldes blandt andet, at der kun er et begrænset antal ydernumre til rådighed i en given region. En undersøgelse udført af Dansk Psykologforening i september 2021 viste, at man hvis man søgte behandling for angst eller let til moderat depression via ydernummerordningen i gennemsnit skulle vente 16,2 uger på at komme til hos en psykolog. Der er således desværre ikke overensstemmelse mellem udbuddet og efterspørgslen af ydernummerpsykologer. Mange vælger derfor ikke at gøre brug af deres henvisning for i stedet at kunne komme til en psykolog, der har tid før. Vores psykologer er ikke aktuelt omfattede af ydernummer-ordningen, men du kan til gengæld komme til væsentligt før og vil modtage behandling af meget høj faglig kvalitet.
Hvad koster det at gå til psykolog?
Det er ikke billigt at gå til en god psykolog, men det kan ofte betale sig at vælge psykologer, der arbejder evidensbaseret, da du her kan forvente den største behandlingseffekt og desuden i praksis ofte vil kunne nøjes med færre samtaler end hos en anden behandler, der ikke arbejder ud fra de samme kvalitetsstandarder. Du kan se en oversigt over vores priser her 🡨 Link til fanen ”Priser og tilskud”
Har du en privat sundhedsforsikring kan du i mange tilfælde få hel eller delvis dækning af dine samtaler ved Nordsjællands Psykologhus i Helsingør. Du kan se en liste over nogle af de forsikringsselskaber, som i mange tilfælde dækker samtaler ved Nordsjællands Psykologhus her 🡨 Link til fanen ”Priser og tilskud” Hos de af vores psykologer, der er autoriserede, er det desuden muligt at få et tilskud til dine samtaler via Sygeforsikringen ”danmark”, der, afhængigt af problematik og din alder, yder tilskud ved psykologsamtaler hos autoriserede psykologer.
Hvad kan jeg forvente, når jeg opstarter et forløb hos Nordsjællands Psykologhus?
Vores psykologer er nøje udvalgt på baggrund af deres erfaringer, faglige kompetencer og personlige egenskaber. Det betyder, at du uanset om bestiller tid hos Christian, Ida eller Asger vil modtage behandling af meget høj faglig kvalitet, og at du i samtaler, interview eller testning kan forvente at blive mødt med stor respekt, nysgerrighed og ekspertise. Vi er en klinik, der sætter en ære i vores gode renommé hos både professionelle og private klienter, og du kan forvente, at din psykolog vil være opsat på at hjælpe dig til at få mest muligt ud af behandlingen. Det betyder, at samtaler hos os som hovedregel vil indebære, at du sammen med din psykolog aftaler hjemmeopgaver eller ting, som du øver dig på imellem samtalerne. Dette fordi studier viser, at dette giver det største udbytte af behandlingen og sikrer, at samtalens indhold forbliver aktuelt for dig i tiden imellem samtalerne. Alle psykologer i vores psykologgruppe modtager selv supervision for hele tiden at holde sig a jour og for at udvikle deres faglige praksis. Det betyder, at du ved siden af stor faglighed også vil møde psykologer, der er meget nysgerrige og som løbende bestræber sig på at udvide og forfine deres psykologfaglige færdigheder. Udover kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi, hviler Nordsjællands Psykologhus også på humanistisk indstilling til alle de mennesker, vi møder i vores klinik. Det betyder, at du hos os vil møde psykologer, der bestræber sig på at møde dig respektfuldt og fordomsfrit. Dette er ikke nogen let øvelse, da dét at være menneske indebærer, at man hele tiden kategoriserer og skaber generaliseringer for at skabe mening i sin omverden. For at sikre et så godt møde mellem dig og din psykolog som muligt, kan du hos Nordsjællands Psykologhus forvente, at din psykolog løbende vil evaluere sammen med dig, så det sikres, at du oplever stemningen og atmosfæren i terapien positiv og udviklende.
Ønsker du at bestille tid til en samtale ved en af vores psykologer i Helsingør? Brug kontaktformularen herunder.
Kontakt os for en samtale
Ønsker du at bestille tid til en samtale om angst ved Nordsjællands Psykologhus? Du kan bruge kontaktformularen til højre.