Evidensbaseret psykologisk behandling og undersøgelse i Nordsjælland udført af autoriserede psykologer

Psykologerne

Psykolog

Asger Nymann Nielsen

Asger er klinikchef og indehaver af Nordsjællands Psykologhus. Asger er uddannet fra Københavns Universitet i 2014 og har mange års erfaring med både psykoterapi og psykologiske undersøgelser. Asger besidder særlige kompetencer indenfor kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af angstlidelser og depression hos både børn, unge og voksne. Asger har igennem en årrække desuden beskæftiget sig med diagnostik og behandling af mennesker med autismespektrumforstyrrelser. Asger har særlig interesse og kompetence indenfor familieproblematikker og arbejder med relationelle problemer i både parforhold og mellem forældre og deres børn. Asger har flere efteruddannelser indenfor arbejdet med udsatte børn og deres forældre og udfører forældrekompetencer og børneundersøgelser for kommuner. Asger tilbyder tilbyder desuden supervision til behandlingsinstitutioner og til psykologer på vej imod autorisation.

Pr. 1.7.2024 tilkommer der et ledelsesgebyr på 100 kr. for samtaler hos Asger

Skriv direkte til Asger: asger@nsph.dk

Ring direkte til Asger: 4030 0522

Psykolog

Sara Fleischer

Unge og voksne – København

Sara Fleischer er uddannet cand.psych. med afgang fra Københavns Universitet i 2020. Hun er autoriseret af Psykolognævnet og i gang med at uddanne sig til specialist i psykopatologi. Sara har bred erfaring som psykolog, idet hun har været beskæftiget indenfor børne- og voksenområdet på tværs af sektorer med ansættelser i pædagogisk-psykologisk rådgivning, børne-, ungdoms- og voksenpsykiatrien, i jobcenterregi og det private. Sara er metodisk funderet indenfor det kognitive paradigme og har særlig interesse og kompetence indenfor områderne LGBT+, spiseforstyrrelser, ADHD, autisme, angst samt OCD. Hun er derudover særligt optaget af diagnostik/klinisk vurdering, assessment samt psykologisk testning og varetager overvejende undersøgelsesopgaver som konsulent i Nordsjællands Psykologhus.

Sara tilbyder samtaler i egen klinik i København:

  • Schleppegrellsgade 4, kld. 2200 København N:
    Fredage fra kl. 15.00-19.00, lørdage og søndage fra kl. 09.00-17.00.
    OBS. Fra 1. november 2025: mandage, tirsdage og onsdag fra kl. 08.00-18.00.

Der er mulighed for at få tilskud fra Sygeforsikring Danmark eller bruge dækning fra private sundhedsforsikringer.

Sara kan kontaktes direkte på mail: saraholmfleischer@proton.me eller telefon: 22502205

Psykolog

Caroline Rørbæk Larsen

Caroline Rørbæk Larsen er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet i 2014 og autoriseret af Psykolognævnet i 2024. Hun har bred erfaring inden for børne- og ungeområdet i den offentlige sektor samt fra den private sektor, herunder arbejde på bosted for voksne med psykiske lidelser og som privatpraktiserende psykolog i Hillerød. I dag har Caroline egen klinik i Helsingør, hvor hun tilbyder samtaler til unge og voksne.

Caroline arbejder med et integrativt terapeutisk afsæt med rødder i den eksistentielle psykoterapi. Hun inddrager desuden elementer fra narrative og systemiske tilgange, compassionfokuseret terapi samt kognitive og psykodynamiske metoder, afhængigt af den enkelte klients behov og problemstilling.

Hun har særlig interesse og kompetence inden for områderne sorg og krise, stress og udbrændthed samt parterapi.

Caroline kan kontaktes direkte på mail: kontakt.psykolog@pm.me eller telefon: 49906011

Psykolog

Jasmin Gryesten

Jasmin er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2019 og har en ph.d. i psykiatri. Hun forsker i psykoterapi, og har især beskæftiget sig med psykoterapi til depression og tilpasning af terapien til det enkelte menneske. Hun har erfaring med behandling af voksne, der lider af depression, angst, stress, PTSD, selvværdsproblematikker og spiseforstyrrelser. Metodisk anvender Jasmin hovedsageligt elementer fra kognitiv adfærdsterapi, men med inspiration fra andre relevante metoder.

Jasmin kan kontaktes direkte på mail: jasmingryesten@protonmail.com eller telefon: 71662492

Kontakt os for en samtale

Ønsker du at opstarte et samtaleforløb eller bestille en undersøgelse hos en psykolog ved Nordsjællands Psykologhus? Du kan skrive til os ved at bruge kontaktformularen.